Leonardos øre

Telemarksmeister i poesislam

2012-02-09T10:35:00.000-08:00

"Heile sumaren har eg gått og samla lauv"
las Kristine Søgnen under skaldekampen på Gvarv i august 2011. Ho vann hjartene til dei poesiglade telemarkingane på det vesle torget midt i Gvarv sentrum. Heilt til topps gjekk ho med den vakre og vare poesien.

No har både haust og vinter gått. Kristine har vore i Oslo på noregsmeisterskap i poesislam. Det var ei tevling der den unge Sarah Ramin Osmundsen vann den gjeve prisen og tittelen. Kristine seier det var ei god oppleving å vere med, og at ho har fått gode tilbakemeldingar. "Eg har òg fått meir mot på halde fram med å skriva og kome ut med lyrikken min," seier ho. Til Leonardos øre seier ho at ho absolutt vil oppmode unge og gamle telemarkingar til å melde seg på Poesislam 2012.

Meld deg på i 2012: skriv ein e-post til: leonardomannen@gmail.com
eller send sms til: 97 15 03 59

Sjå reglane her: http://poesislam.no/

Polarhistorie markeres på Gvarv

2011-10-16T14:04:00.000-07:00

Da Roald Amundsen tok ut mannskap til sydpolekspedisjon for vel hundre år siden, valgte han å invitere med seg tre telemarkinger. To av dem er godt kjent: Hjalmar Johansen og Olav Bjåland. Men den tredje telemarkingen er så å si ukjent for offentligheten. Han reiste med “Fram” som altmuligmann og maskinist og var med på den banebrytende forskningen som ekspedisjonen utførte.

Forfatteren Eivind Blikstad har i anledning 100-årsjubileet for Sydpolens erobring skrevet livshistorien til denne nesten ukjente telemarkingen. Forumet Leonardos øre inviterer til en spennende polarkveld i Kunstnerhuset på Gvarv onsdag 19. oktober. Programmet begynner kl 19.30

Entré: kr 60,-

Poesislam på Gvarv 18. august 2011

2011-06-23T16:05:00.000-07:00

I Telemark kallar vi ofte poesislam for skaldekamp, og det sier noko om kva det er: ei uhøgtidleg tevling mellom folk som les eigne tekstar. Publikum gir poeng etter innhald og framføringsmåte.

Så om du har skrive tekst i ulike sjangrar, ta med deg tre av dei til Gvarv og bli med på skaldekampen!

Vi lovar skjemt og moro for dei som les, og dessutan ettertanke for alle som bare kjem for å høyre.

Meld deg på! I fjor var det ein heilt ukjend skribent som vann: Irma Ringbjerg. Kanskje det blir deg i år?

Møt opp på torget ved Kjernehuset, Gvarv sentrum,
18. august kl 18.00

Fleire reglar for poesislam: www.poesislam.no

Påmelding og info: leonardomannen@gmail.com (eller sms til 97 15 03 59)

Thorvald Steen til Gvarv den 18. august

2011-05-03T15:40:00.000-07:00

Historietime, poesikveld og leonardovin. Bedre kan vel ikke åpningen av Kartfestivalen bli. Tradisjonen tro byr Leonardos øre på noe godt for øre og for ganen under det første arrangementet av Kartfestivalen 2011.

Forfatteren Thorvald Steen opplever stor suksess for tida med sine historiske romaner. Den nyeste heter Løvehjerte og henter handlingen fra middelalderens møte mellom Rikard Løvehjerte og kurderhøvdingen Saladin. Rikard drog til den hellige by, Jerusalem, for å befri den fra muslimene. Hva kan dette historiske stoffet ha å si for vår multikulturelle verden. Vil Thorvald Steen gi oss et innblikk i den virkelige Rikard Løvehjerte denne litteraturkvelden på Gvarv, den 18. august?

Møt opp på torget ved Kjernehuset kl 18 og følg med på litteratur og histore utover kvelden.

Irma Ringberg til topps i kappleiken!

2010-08-20T00:45:00.000-07:00

Det ble den lyriske Irma fra Skienselva - uten skiensdialekt - som blei kåra til vinner av poesikonkurransen på Gvarv torsdag kveld.

Det var jevnt i toppen: Etter Irmas 86,5 poeng fulgte Christiane Moi med 85,3 poeng. På de to neste plassene kom Gudmund Simonsen fra Skien (84,3 poeng) og Brit Winnæs O'Neill fra Helgeroa (81,5 poeng).

Det var god stemning blant publikum og de som framførte dikt. Flere av aktørene hadde liten eller ingen sceneerfaring, men dette la på ingen måte noe demper på arrangementet.

Posislammen blei leda på en stø måte av forfatteren Helga Flatland. Hun farga arrangementet på sin måte blant annet ved å be de enkelte lyrikerene om en kommentar til diktet umiddelbart etter opplesningen. Dette blei så umiddelbart fargelagt med musikk av Leonardos øres fast musiker, Jon Jarle Haugen.

Det store eventyret om virkeligheten

2010-04-04T15:30:00.000-07:00

Vår vanlige virkelighetsoppfatning –
i hvilken grad er den til nytte og til bry for forståelse av kvantevirkelighet?

Kvantefysikken kalles vitenskapens ypperste sammenfatning av naturen. Den nye fysikken ryster vårt gamle verdensbilde og snur opp ned på våre tilvante forestillinger om årsak og virkning, tid og rom, tilfeldighet og sikkerhet.

Psykologen Jack Falao tar oss med på en vandring gjennom kvantenes rike.
Kom til Leonardos øre
Kjernehuset, Gvarv
Onsdag, 21. april, kl 19

Ragnarok på Gvarv

2010-03-03T13:56:00.001-08:00

RAGNAROK PÅ GVARV -

Leonardos øre innbyr til forteljarkveld på Kunstnerhuset
onsdag 10 mars kl.19.00

Ragnarok er verdas undergang i norrøn mytologi. Forestillinga er eit samarbeid mellom forteljaren Astrid Holtskog og musikaren Helene Waage, produsert for Kulturskatten i Telemark. Helene spelar cello og keltisk harpe, og forsterkar forteljinga gjennom musikk. Astrid fortel om Balder, Loke og Odin, og om volva sin spådom om den siste tida på jorda.
Historiane syner kampen mellom gode og vonde krefter.
Dette er ei forestilling for folk i alle aldrar.

NM-finale Oslo, 2009

2009-11-02T01:06:00.000-08:00

Vinner av poesi-slam 2009

2009-07-18T10:21:00.000-07:00

I år mente publikum at Ingebjørg Jamtveit Simones var beste slammer. Hun har vært med alle tre årene som poesi-slammen på Gvarv har eksistert. Med det skal hun representere Telemark i NM i poesi-slam på Litteraturhuset i Oslo 30. oktober. Andre plassen tok Gudmund Simonsen og tredje plassen gikk til P3s Ludwig L. Lewin.
Leonardos øre takke både deltakere og ikke minst publikummere og publikumsjuryene for innsatsen. En stor takk skal også progamleder Kristian Ihle Hanto ha, for stødig og morsom leiing av årets Kartslam.

(Foto: Martin Fremstad, TA og P3)

Poesi-slam på NRK p3-tv

2009-07-13T10:19:00.000-07:00

Foto: NRK p3

Poesislam på Gvarv 9. juli 2009

2009-07-07T04:46:00.001-07:00

Bli med som poet eller publikumsjury!
Slammen på Gvarv er ei av landets sju delfinaler, og vinneren her går direkte til Litteraturhuset i Oslo og NM-finalen der, 30. oktober. (Foto: Else Børte, TA)

Sommerlesning

2009-06-16T11:37:00.000-07:00

"Det sidste spørgsmål" - genial tysk krim av Juli Zeh. Se anmeldelse på http://www.weekendavisen.dk (klikk på overskrift).

POESI SLAM 2009

2009-06-09T02:13:00.000-07:00

Ja, det blir poesi slam på Gvarv! Torsdag 9. juli 2009, kl. 17.

KartLeonardo arrangerer poesislam for 3. gang. Skriver du dikt, raptekster, sangtekster, gåter, anekdoter, rim, limericks, regler, haikudikt, noveller, kåserier eller korte, korte romaner - kort sagt: Tekster av tre minutters varighet? Da har du muligheten nå: Ta med deg tre tekster, grip mikrofonen og gi alt for publikum! Det er nemlig de som kårer vinneren.

Poesi-Slam er altså en konkurranse der alle kan delta. Det kan beskrives som en blanding av diktopplesning, stand up og hip hop-battle der, som nevnt, publikum er jury.

Siden poesi-slammen på Gvarv er en del av NM i poesi-slam, og siden vi har delfinalestatus går vinneren hos oss direkte videre til NM-finalen, som avholdes i Oslo i oktober. Norgesmesteren vinner reisegavekort på 10000 kr. Leonardos poesi slam har så langt hatt to deltakere i NM-finalen (2007 og 2008, og nå satser vi på den tredje.

Arr. er gratis for deltakere og publikum
Mer info. Sjekk www.poesislam.no
Spørsmål/påmelding? Kartleonardo@hotmail.com

Paradoksal trøst - om Paal Helge Haugen

2009-06-09T01:52:00.000-07:00

Etter elleve års (poestisk) stillhet kom Paal Helge Haugen i fjor ut med diktsamlinga Kvartett 2008, som han også fikk Gyldendalsprisen for. Med denne samlinga befesta Haugen sin posisjon som en av norsk etterkrigslitteraturs største poeter.

På Kunstnerhuset onsdag 6. mai kl. 19.30 inviterte Leonardos Øre til et dykk i Haugens forfatterskap. Professor Øyvind T. Gulliksen presenterte boka si "Paradoksal trøst. Om Paal Helge Haugens forfatterskap" – ei bok som har blitt på bakgrunn av et langt leseforhold til Haugens tekster.

Flere engasjerte tilhørere og deltakere hadde møtt opp til lytting og diskusjon.

Kjell Askildsen tildelt Svenska Akademiens nordiske pris 2009

2009-03-18T15:43:00.000-07:00

I dag ble det offentliggjort at Kjell Askildsen er tildelt Svenska Akademiens nordiske pris for 2009. Prisen er på 350.000 svenske kroner og deles ut i Stockholm 1. april.

Prisen ble innstiftet i forbindelse med Svenska Akademiens 200-årsjubileum i 1986 og utgår av Karin og Karl Ragnar Gierows donasjonsfond. Den utdeles till mottagere i et av de nordiske landene, som har gjort betydningsfulle innsatser innom et av Akademiens virksomhets- eller interesseområder.

De seneste årenes mottagere av prisen har vært 2004 Guðbergur Bergsson, 2005 Göran Sonnevi, 2006 Pia Tafdrup, 2007 Jon Fosse og 2007 Sven-Eric Liedman.

For mer informasjon om prisen se her:

http://www.svenskaakademien.se/web/Hem.aspx

Kjell Askildsen (f. 1929 i Mandal) debuterte med novellesamlingen Heretter følger jeg deg helt hjem i 1953. Askildsen har fått Kritikerprisen to ganger, for novellesamlingene Thomas F's siste nedtegnelse til almenheten (1983) og Et stort øde landskap (1991). Han har også blitt tildelt blant annet Aschehougprisen, Doblougprisen og Brages hederspris. Sommeren 2006 kåret Dagbladet novellesamlingen Thomas F's siste nedtegnelser til almenheten til den beste norske boken utgitt de siste 25 årene. Kjell Askildsens bøker er oversatt til over 20 språk, blant dem engelsk, tysk, fransk og italiensk.

Kjell Askildsen har også oversatt flere forfattere til norsk, blant annet Samuel Beckett, Bertolt Brecht, Hermann Broch, Hans Magnus Enzensberger, Eugene O´Neill og Peter Schneider.

Verk i utvalg:

Heretter følger jeg deg helt hjem. Noveller, 1953

Herr Leonhard Leonhard. Roman, 1955

Davids bror. Roman, 1957

Kulisser. Roman, 1966

Omgivelser. Roman, 1969

Kjœre, kjœre Oluf. Roman, 1974

Hverdag. Roman, 1976

Ingenting for ingenting. Noveller, 1982

Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten. Noveller, 1983

En plutselig frigjørende tanke. Noveller, 1987

Et stort øde landskap. Noveller, 1991

Hundene i Tessaloniki. Noveller, 1996

Samlede noveller. 1999

Alt som før. Noveller i utvalg, 2005

Kilde: Forlaget Oktober http://www.oktober.no
Foto: www.nrk.no

Innvandrarhistorie og mord i Midtvesten

2009-03-17T08:18:00.000-07:00

Innvandrarkulturen i den amerikanske Midtvesten er i sentrum i Vidar Sundstøl sin fjerde roman. Den kom ut til strålande kritikkar frå ulike delar av pressa før jul.

Heidi Christoffersen

I Drømmenes land finn den norskætta og historieinteresserte politimannen Lance Hansen ein ung norsk gut brutalt drept ved Lake Superior. Ikke lenge etter kommer han på sporet av det han meiner må vere eit mord begått på nøyaktig same stad, men over hundre år tidlegare, og som involverer hans eiga slekt fra Halsnøy på Vestlandet.
Lokalhistorie- Hovudmotivet i romanen er ei krimgåte, men på mange måtar er det like mykje lokalhistorie. Handlinga foregår i den amerikanske Midtvesten, i det området der kona mi og eg budde ein periode, fortel Sundstøl som i likhet med Lance Hansen har ei sterk interesse for historie.
- Historie og tid opptar meg, og den dramatiske historia til innvandrarane i dette området fascinerer meg så voldsomt at eg ville skrive om det, fortel Sundstøl. - I Midtvesten lever ein i eit amerikansk miljø, men under overflata er det mykje norsk. Området blei jo som kjent befolka av mange skandinavar, ikkje minst nordmenn, på 18-1900-talet. Difor er også mange der som ennå hugsar besteforeldra frå Noreg.
Tilbake til Bø
- Mottakinga av boka var over all forventning, seier Sundstøl audmjukt om kritikarane som har framheva både person- og landskapsskildringane i romanen. - Landskapet i romanen er ikkje fjernt frå bygda i Telemark, fortel Sundstøl som sjølv kjem frå Drangedal. - Eg er vant til mykje natur, og glad i den. Drangedal er imidlertid forlatt til fordel for Bø og Breisås der Sundstøl har busett seg saman med den amerikanske kona si. - Eg har budd i Bø og Gvarv tidlegare, og det er kjempedeilig å bu her igjen, innrømmer Sundstøl, som understrekar at han ikkje seier det berre fordi han snakkar med Bø blad.
Ny bok til hausten
1987 gjekk han på forfattarstudiet ved Høgskulen. - Forfattarstudiet var viktig for sjølvkjensla mi, fortel Sundstøl. -Den blei riktignok grundig plukka av meg i åra etter, medgjer han. – Frå eg var ganske ung visste eg at eg ville bli forfattar, men eg kjente også at det ville ta tid. Debuten kom i 2005 og nå er Sundstøl i gang med roman nummer fem. – Det er del to i det eg har kalt Minnesota-trilogien. Planen er at den skal vere ferdig til hausten, fortel han.

Leonardos Øre gratulerer Vidar Sundstøl så mye med Rivertonprisen 2008.

Filosofikafè om økologi og økofilosofi

2009-03-03T01:15:00.000-08:00

Dyp glede er tittelen på ei bok som har kome i desse dagar. Forfattaren er Per Ingvar Haukeland, Arne Næss sin mangeårige ven og samarbeidspartner.

Heidi Christoffersen

Det er ti år sidan den nå 96-årige filosofen Arne Næss og Per Ingvar Haukeland ga ut den populære boka, Livsfilosofi. Boka som ligg føre i år har tittelen Dyp glede - Med Arne Næss i dypøkologien, og inneheld eit utval av Arne Næss sine mange tekster om økosofi og djupøkologi.
Aktuell filosofi
- Arne Næss sin filosofi er meir aktuell enn nokon gong, og med boka ønskjer eg å gi ei enkel og tilgjengeleg innføring i tekstane og tankane hans. Mange i Norge kjenner Arne Næss som ein leiken spilloppmaker, medan han i utlandet først og fremst er kjent som djupøkologien sin far, fortel Haukeland, som blei kjent med Arne Næss etter at han kom heim med hovudfag i økofilosofi frå USA i 1990. Haukeland blei Næss sin assistent og samarbeidspartnar, og på Universitetet delte dei kontor i to år før Haukeland igjen dro til USA for å ta doktorgrad.
Meir enn overflateproblem
- Det er i djupøkologien at det meste av Næss sine filosofiske arbeider kjem saman, fortel Per Ingvar Haukeland. - Djupøkologien i motsetnad til den grunne økologiske retninga, søkjer å gå djupare inn i årsakene til, og verknadene av økokrisa, forklarer han vidare, og eksemplifiserar: Eit av tiltaka mot sur nedbør er kalking av vann, Med vannkalkinga blir vannet nøytralisert, men andre tiltak må til hvis ein vil bli kvitt sur nedbør. Ein må altså gripe fatt i dei djupareliggande årsakene.
Glede heller enn plikt
- At boka har fått tittelen ”Dyp glede” heng saman med at det er gjennomgåande i alt Arne skriv, seier Haukeland, som også minner om at Næss sitt avslutningsforedrag då han gjekk av som professor i 1969 også hadde den enkle tittelen ”Glede”. - Arne Næss ville gjere det han fann glede i, ikkje berre fungere, fortel Haukeland. - I det heile beskriver Arne ei djup glede over naturen, og ei djup glede over å leve i tråd med det han vil, djupast sett. Såleis fokuserer Næss meir på gleda enn på plikta over å gjere ting, og han meiner at gleda er den bærande krafta til endring, i for eksempel miljøspørsmål.
Fridom
- Istadenfor å tenkje at endring vil medføre forsaking og tap, kan endring i tråd med dei djupare verdiar medføre økt fridom og glede, noko som gavnar både ein sjølv og kloden. I så måte er Arne Næss i tråd med sitt ideal og førebilete, filosofen Baruch Spinoza, fortel Haukeland og er einig med Arne Næss i at økt levestandard ikkje nødvendigvis betyr auka livskvalitet, og at ein ikkje kan måle lykka i kva ein har, men korleis ein kjenner seg. - Arne har sagt at han er positiv på vegne av det 22. århundre. Han meiner der vil bli verre før det vert betre. Men han trur me vil innsjå at me må leve meir på lag med naturen, og både ta meir vare på den og kvarandre, avsluttar Per Ingvar Haukeland som opprinnelig kjem frå Kongsberg, men som har busett seg i Bø med kone, barn og bikkjer, og som til dagleg arbeider på Telemarkforsking og Høgskulen.

Torsdag 12. mars kl.19 er det filosofikafè på Kjernehuset.
Inngang kr. 50

Velkommen!

Harold Pinter: en av vår tids største dramatikere (1930-2008)

2008-12-29T16:07:00.000-08:00

Den britiske dramatikeren Harold Pinter døde onsdag, 24. desember 2008. Han nevnes gjerne i samme åndedrag som Shakespeare og Tsjekov og hylles av teaterverdenen som sin tids største dramatiker. For utallige andre var han kjent som en politisk engasjert skribent, en skarp polemiker som ikke gikk av veien for å refse internasjonale politikere som George W. Bush eller den hjemlige USA-vennlige Tony Blair. Hans foredrag ved tildelingen av Nobels litteraturpris i 2005 ble kjent som nettopp et engasjert innlegg i det internasjonale ordskiftet. Kjente teaterstykker som The Homecoming og No Man's Land har fått klassikerstatus.

Les mer:
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2008/dec/27/harold-pinter-tribute-plays-politics
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2008/dec/26/pinter-foreignpolicy
http://www.guardian.co.uk/culture/2008/dec/27/harold-pinter-obituary-playwright-politics

GOD JUL!

2008-12-04T12:30:00.000-08:00

Ja, nå er det jul igjen!
Ja, nå er det jul igjen!
Ja, nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Og grauten koker!
Og grauten koker!
Og grauten koker!
Og grauten koker!

Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!

Ja, nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!

Og grauten koker!
Og grauten koker!
Og grauten koker!
Og grauten koker!

Ja nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!

Og spurven sitter!
I ne-e-e-ket!
Og jæææ-æææii stapper!
Min lange pipe!
Og synger:
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!

Og bestefar kommer!
Og bestefar kommer!
Og bestefar kommer!
Og han er nisse!

God kveld, du gamle!
God kveld, du gamle!
God kveld, du gamle!
Sett fra deg stokken!

Ta av deg maska!
Her har du flaska!
Ta av deg maska!
Her har du flaska!

Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!

Og vi synger salmer!
Under juletrepalmer!
Og vi synger salmer!
Under juletrepalmer!

Og jeg pakker opp skrujernet!
Og jeg pakker opp skrujernet!
Og jeg pakker opp skiskraperen!
Og jeg pakker opp skiskraperen!

Takk onkel Petter!
Takk tante Laura!
Den der var grei den!
Den der var grei den!

Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!

Og ribba smaker!
Og her er kaker!
Og ribba smaker!
Og her er kaker!

En liten dram til?
Litt mere sursild?
Litt mere sursild
Litt mere sursild...

Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!

Ja nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!
Nå er det jul igjen!

Arild Nyquist

Umoderne tider

2008-11-07T04:38:00.000-08:00

Man er ikke moderne, bare fordi man drikker cola eller surfer på internettet, ifølge idèhistoriker Hans-Jørgen Schanz.

(fra Weekendavisen.dk)

Neste Leonardos Øre: Aasne Linnestå

2008-10-26T09:16:00.000-07:00

Aasne Linnestå er fra Rjukan, men bosatt i Oslo. Hun er utdannet utdannet cand.mag fra Universitetet i Oslo og har også studert ved Forfatterstudiet i Bø. I 2000 debuterte hun med lyrikksamlingen "Små, hellige løgner", og den førte romanen, "Utland", ble utgitt i 2005. Det en historie om forholdet mellom et indre og ytre landskap, fortalt gjennom Hege, som i løpet av noen måneder konfronteres med flere viktige erfaringer: Hun er gravid, morfaren er døende, det årelange forholdet til kjæresten Halvard går i oppløsning. Rammen rundt romanen er det lille hjemstedet i Telemark, der handlingen gradvis avdekker noen av de strukturene som former et liv. En viktig reise på slutten av boka til det jødiske strøket i Wien kaster lys over en del av morfarens skjulte historie. Den markerer også hvor tungt de ugjorte valgene i et liv kan veie.

I fjor kom "Krakow", en roman om kampen for å komme seg gjennom en stor sorg. Etter å ha mistet barnet sitt få timer etter fødselen, reiser Viel til Krakow, byen hun en gang studerte i. "Krakow" er også en roman om steder og situasjoner mennesker oppsøker, når livet ikke lenger kan leves som før.

Disse to romanene vil stå i samtalens fokus når Aasne Linnestå gjester Leonardos Øre på Kjernehuset, 19. november kl. 19.30.

Epler

2008-10-14T13:04:00.000-07:00

Glitrende fra det norske Amerika

2008-10-08T03:06:00.000-07:00

Den norske forfatteren Vidar Sundstøl har USA som arena for sine kriminalromaner. Hans nye bok, en mektig skildring av et drap i Minnesota, er i særklasse.

(Lenke til Dagbladet)

Et møte med Olav Duun

2008-09-22T02:34:00.001-07:00

(www.dagsavisen.no)

Heming Gujord kommer til Gvarv for å snakke om forfatteren Olav Duun som han både har skrevet hovedoppgave og tatt sin doktorgrad på. I 2007 kom biografien Olav Duun. Sjøtrønder. Forfatter ut og har siden da skapt mye debatt.

Dato: 25. september
Kl. : 19.30
Pris: 100,-

POESI SLAM I PORSGRUNN 8: NOVEMBER

2008-09-18T06:59:00.000-07:00

INVITERER: Pål Berby, Cathrine Orr og Monica Holm inviterer til poesislam på Karjolen pub.

Poesi er ikke alltid opphøyde, tungsindige greier. Hvertfall ikke når det er slam.

Schulstok Marit

Under Kulturnatta 8. november blir det poesi med glimt i øyet på Karjolen pub i gamle Folkets hus.

Publikum bestemmer
Poesislam er en konkurranse med publikum som jury, og kan beskrives som en blanding av diktopplesning, stand up og hip hop-battle.
Hver deltaker får tre runder med maksimum tre minutter på hver. Det hele må foregå på norsk, være egenprodusert og det er ikke lov til å ta med verken instrumenter eller andre rekvisitter

Entusiastisk heiing tillatt
Publikum blir juryen som stemmer fram sine favoritter. Entusiastisk heiing er i høyeste grad tillatt.
Alle som er interessert i å delta kan henvende seg til Karjolen pub eller til Cathrine Orr i Porsgrunn kommune. Påmeldingsfristen er 1. november.
Kulturnatta er en videreføring av arrangementet Røtter fra i fjor.

Gaven til Paven

2008-08-29T13:38:00.000-07:00

Scarlett Thomas Mr. Y's forbannelse

2008-08-23T13:59:00.000-07:00

Hvis man for alvor elsker bøger, må en bog nødvendigvis blive ens skæbne.(Mindsurfing. Weekendavisen.dk)

Om boken:
En dag finder den unge studerende Ariel Manto ved et tilfælde romanen Mr. Y´s forbandelse i et antikvariat. Hun kender tilstrækkeligt til bogens forfatter - den viktorianske videnskabsmand Thomas Lumas - til at vide, at dette er hans mest berygtede og sjældne bog. Som måske endda tilmed er forbandet. Alle der har læst den, inklusive Lumas, er nemlig døde under mystiske omstændigheder. Men hvem tror på forbandelser i vores oplyste tider? I hvert fald køber Ariel bogen med bankende hjerte, hvilket bliver startskuddet på en farefuld og forrygende rejse ind i en helt anden dimension, Troposfæren, som udfordrer hele hendes verdensbillede og alt, hvad hun tidligere har troet på.
(Gyldendal.dk)

Bilder poesi slam 2008

2008-07-11T15:57:00.000-07:00

Klikk på overskriften og se bilder fra Varden.

Leonardos Øre vil gjerne takke alle de ferske, etablerte, glade, morsomme, tøffe, triste, sinte, reflekterte og inspirerte ordsmedene fra både indre og ytre strøk av Telemark, som bidro til at poesi slammen nok en gang kunne realiseres under blåå himmel og i varmegrader på Gvarv. En stor takk skal også alle de snille, hensynsløse, medfølende, slemme, sleipe, ærlige, uærlige, enige, uenige og ivrige juryistene også ha for sine vurderinger og hemningsløse poenggivning. Uten dere hadde det ikke blitt noen diskusjon.

Ikke minst gratulerer til Arild Rekkedal som gikk av med seieren.
Gratulasjoner skal også Sigrid Torgrimsson (2.plass), Ingebjørg Jamtveit Simonæs(3.plass), Mary Ann Aune (4.plass) og Aslak Gunnheim (5.plass) ha.

TAKK!

BOKKAFÈ OM FOTBALL, ELVIS OG KJÆRLEIK

2008-06-10T10:43:00.000-07:00

(Foto: Tom Engelbrecht, www.brechtfoto.no)

KartLeonardo med litterært og musikalsk avspark

Er du fotballspelar, fotballsupporter eller høyrer du til dei som på meir kjøleg og fornuftig vis undrar seg på kvifor i alle dager elleve mann som spring etter ein ball kan sette hjarter i brann - ikkje berre hos unge kvinns, men velvakse karar i alle aldrar og tilstandar?

Ta ein tur på bokkafèen på Kjernehuset 10. juli kl 21. Då får Leonardos Øre besøk av ein meir eller mindre naturalisert drammensar som riktignok trødde sin barnesandalar i Husnes i Kvinnherad. Mannen har vore blodfan av Brann i 31 år og han imiterer Elvis Presley som ingen annan. Mannen heter Stig Elvis Furset, men har også blitt kalla "bibliotekaren frå helvete" etter at han kjøpte inn teikneseriar som ikkje blei rekna som høgverdige, til biblioteket han jobba ved.
Som forfattar er han inspirert av Jim Goad, Nick Hornby og profetane i gamaltestamentet. Og til Gvarv kjem han med romanen Den raude veggen (2008), som er den andre boka i ein trilogi der lesaren følger Jeremias, ein lidenskapeleg Brannsupportar, gjennom Brann sin 2007-sesong - klubben sin første gullsesong sidan 1963. Men dette er ei bok som handlar om meir enn fotball. Ein kan kanskje heller seie at fotballen og supporterane speglar livet og den betingelseslause kjærleiken(som i romanen blir andelege rettleia av fotballguden Maradona og kjærleiksguden Elvis).

Leonardos Øre kan love ein kveld for både insidere og outsidere med kortare og lengre hang til dypdykk i fotballens og litteraturens verd.

Stig Elvis Furset skal også vere programleiar under poesislammen som begynner kl. 19 (sjå under).

POESI SLAM 2008

2008-05-08T01:59:00.000-07:00

Kvess pennen og merk av datoen 10. juli - da er det igjen klart for poesi slam på Gvarv!

Henry Miller i Reidar Ekners oversettelse

2008-04-02T14:09:00.000-07:00

Henry Miller "The Smile at the Foot of the Ladder" kom ifjor ut i ny svensk språkdrakt. Nyoversettelsen, Leendet vid stegens fot - Berättelse, er det den Bø-bosatte Reidar Ekner som står for.

»Av alla de berättelser jag skrivit är denna kanske den märkligaste.» Så inleder den amerikanske författaren Henry Miller (1891–1980) sin epilog till den poetiska fabel om Auguste, clownen som ville skänka sin publik evig glädje, skriven 1948 på beställning av den franske målaren Fernand Léger till en bildsvit med cirkusmotiv.

»Låt ingen tro att jag spekulerade fram hela historien! Jag har bara berättat den som jag kände den, bara som den avslöjade sig för mig bit för bit. Den är min och den är inte min /…/ Hittills har alla mina gestalter varit verkliga, tagna ur livet, mitt eget liv. Auguste är unik i så motto att han kom ur det blå. Men vad är det blå som omger och innesluter oss om inte verkligheten själv?»

Se hva Fredrik Wanderup i Dagbladet sier: http://www.dagbladet.no/kultur/2007/07/23/506884.html

Eventyrkveld i Leonardos Øre

2008-03-02T09:16:00.001-08:00

Norsk og europeisk forteljarkunst vil stå i fokus når Olav Solberg, professor i nordisk litteratur ved HiT, vitjar Kjernehuset. Med utgangspunkt i boka Inn i eventyret (2007), vil Solberg ta oss med på ei ferd i eventyrsjangeren frå franske feeventyr, via norske folkeeventyr til britisk eventyrinspirert fantasy-litteratur som Ringenes Herre og Harry Potter.

Mandag 3. mars kl. 19.30

Inngang 100,- (75,- ved kjøp hos Ask antikvariat)

Velkomen!

Profession Romanreporter

2008-02-05T07:58:00.000-08:00

Litterært vintermøte på Kjernehuset

2008-01-27T09:07:00.000-08:00

Leonardos Øre åpna den litterære vårsesongen med eit besøk av Heidi Marie Kriznik, ein av det litterære Norge sine nye og talentfulle prosaister.

Heidi Christoffersen

Som tidlegare student ved forfatterstudiet ved Høgskulen i Bø, var Heidi Marie Kriznik tilbake på kjente trakter då ho skulle presentere sin andre roman, Borte en vinter, som kom ut rett før jul. Som debutromanen Applaus frå 2002, har også Borte en vinter fått mange rosande omtalar, noko Kriznik sjølvsagt synst er morosamt. – Det er ganske skummelt og litt forvirrende og plutseleg bli en del av den litterære offentligheten, så gode omtaler er selvsagt hyggelig. Da Applaus kom tok det litt tid før jeg ble klar over at noen hadde skrevet om boka mi. Det var det andre som fortalte meg, sa ho. - Jeg var mest opptatt av at det faktisk var blitt ei bok, la ho til.
Skyld og skamDen dobbelt prisnominerte Borte en vinter er ein trist roman, som likevel ikkje utan humor fortel om den 66 år gamle austerriske innvandraren Zenz Bössner som nyleg har blitt enkemann, om naboen hans Jo og bikkja Heidi. - Som både innvandrer og inngift i en norsk familie som var NS-medlemmer under krigen, er Zenz dobbelt utskutt, forklarer Kriznik, som ut fra sin forfatterposisjonen, og gjennom historien om Zenz, tematiserer både skyld og skam, fridom og ufridom.
Sanning og løgn- Jeg har blitt kritisert for å skrive om gamle menn, et tema enkelte hevder det allerede skrives for mye om. Men etter det jeg har sett er det ikke mange som har gjort det, i hvert fall ikkje denne bokhøsten, seier Kriznik, som i begge romanane har skrive om innvandrarar til Noreg. Ho meiner likevel at det ikkje er eit litterært program ho har. – Kunstnere kan bruke løgner for å fortelle troverdige historier og sannheter, andre ganger trenger en ikke lyve. Jeg skriver om innvandrere siden dette er et tema jeg kjenner til, seier ho, og legg til at faren hennar var innvandrar.
Snart tilbake- Det er rart, men veldig hyggelig å være i Telemark igjen, sa Kriznik til Leonardos Øre sitt trufaste og interesserte publikum etter endt opplesning. Ikkje er det siste gangen ho kjem hit heller. I februar skal ho tilbake til Bø, då for å undervise ved forfatterstudiet ved Høgskulen. – Jeg skal undervise i essayskriving, og det gleder jeg meg til, avslutta ho.

Intervju med Ian McEwan

2008-01-27T09:06:00.000-08:00

Intervju med Haruki Murakami

2008-01-22T01:35:00.000-08:00

Heidi Marie Kriznik kommer 23.januar

2008-01-15T13:13:00.000-08:00

Leonardos Øre velkommen til et nytt arrangement for litterært interesserte. Denne kvelden kommer Heidi Marie Kriznik til Gvarv for å snakke om romanen Borte en vinter, som kom ut rett før jul. Dette er Krizniks andre roman siden hun i 2002 fikk debutantprisen for Applaus, og som nå er oversatt til svensk.

Borte en vinter tematiserer vennskap, sorg, savn, ensomhet og mangel på språk, og ikke minst historiene som omgir oss og som vi selv er bærere av på godt og vondt.

Velkommen til en kveld med en av Norges beste prosaister.

Vi begynner kl. 19.30
Inng. 100,-

Litterært meistermøte på Kjernehuset

2007-12-12T09:33:00.000-08:00

Hans Herbjørnsrud, novellemeister fra Heddal, avslutta den litterære haustsesongen i Leonardos Øre.

Heidi Christoffersen

Det er ikkje fyrste gong Herbjørnsrud vitjar Kjernehuset, og han må difor nestan reknast som ein husven. Det var imidlertid ikkje eiga dikting som sto i fokus denne gangen, men diktinga til ein av Noregs største modernistar; Tarjei Vesaas. –Eg kjente ikkje Vesaas personleg, men eg har vore på mange opplesningar med han, bekjente Herbjørnsrud. Likevel våga eg meg aldri bort til han for å helse på, til det trudde eg meg ikkje god nok.
Mann for sin tid
”Vesaas i verda” hadde han kalla fordraget sitt, og med det viste han ein politisk engasjert Vesaas som (fore)greip grunnstemningar som låg i tida og som andre forfattarar også tematiserte. På denne måten er det noko Kafkask over Vesaas utan at Vesaas hadde lest Kafta sin litteratur, og han blir òg meir Beckettsk enn Beckett sjølv, forklarte Herbjørnsrud. Vidare teikna han opp liner som viste samanheng mellom Vesaas sin humanistiske haldning og den franske filosofen Jean Paul Sartres sin eksistensialistiske teori, sjølv om dei, som Herbjørnsrud understreka, ser ut til å vere radikalt ueinige i synet på kva form for dikting og diktarar som skulle engasjere seg og ta stilling politisk. I motsetnad til Vesaas skiller Sartre mellom poetar og prosaistar i så måte - ei haldning han etter Herbjørnsrud sin meining, adopterte av den franske diktaren Stèphane Mallarme.
Vesaas som feminist
I tillegg til diktinga kom Herbjørnsrud inn på Vesaas og forholdet til kona Halldis. -Tarjei Vesaas var feminst, hevda Herbjørnsrud. -Vesaas har sågar sjølv hevda at han var født feminist, fortsatte han, som ellers meinte at forutsetninga for å bli feminist er å ha eit godt forhold til mor si. Dette meinte Herbjørsnrud at diktinga til Vesaas viser at han hadde. Hna var også opptatt av at Halldis skulle dikte, så då vervet i skulestyret tok tid fra diktinga blei han så opprørt at han banna - noko han ikkje gjorde før eller seinare. I det heile fekk dei trettitals frammøtte på Kjernehuset teikna eit bilete av eit engasjert, godt og varmt menneske ”med dei tynnaste skosålane i sin forfattargenerasjon”.

Eldrid Lunden Vinnar av Halldis Moren Vesaas-prisen

2007-12-08T11:43:00.000-08:00

Det var i forbindelse med Poetenes aften 29. november i Norli i Universitetsgaten Oslo at Eldrid Lunden fikk utdelt prisen.

Juryens uttalelse:
Årets Halldis Moren Vesaaspris tildeles en av våre fremste diktere, en lyriker som med stor autoritet og utrettelig engasjement har påvirket vår lesing av poesien, og våre litterære anskuelser gjennom 40 år – intet mindre.
For helt siden debuten i 1968 har hun vært i besittelse av et subtilt artikulert språk, og en klar og sval tilnærming til virkeligheten, diktene kan stundom være nærmest buddhistisk komprimerte, som hastige riss av erkjennelse, da kan de snakke slik:

Lengselen i avstanden
fortel oss kor nært
vårt eige sinn
alltid er

eller de kan avlese verden i veldige sveip, og da kan det hele settes igang slik:

Maurarane kunne meir enn å brodere i stein …

Skjebnefellesskap er nok et overordnet stikkord for lesningen av denne dikteren, fra den særegne feministiske åpningen, gjennom den utrettelige utviklingen av forfatterskapet der hun viser en påfallende vilje og evne til å aksentuere en skrift som stadig leter opp nye måter å favne virkeligheten, og frem til den imponerende fornyelsen i de senere bøkene: Uansett anslag og format er det alltid en sterk, personlig kraft tilstede i denne dikterens verk. Hun skriver vakkert, klokt og kresent. Hun tar i bruk og omformer tradisjonelle motiver og temaer med sin likefremme, fullkomment flytende stil.
Det er altså en stor poet, og et usedvanlig sterkt forfatterskap vi vil hedre i kveld. Hun har inspirert flere generasjoner lyrikere, og prosaister for den saks skyld, gjennom sitt virke ved forfatterstudiet ved høgskolen i Telemark. I 1996 ble hun utnevnt til norges første professor i skrivekunst, samme år ble hun nominert til Nordisk Råds pris. Hun har mottatt flere priser, bl.a. Doblougprisen, Aschehougprisen, og Brages hederspris.
I år er det en glede å gi henne den gjeveste av alle, synes vi: i selveste jubileumsåret: Halldis Moren Vesaasprisen for 2007 går til Eldrid Lunden.

_______________________________________

Prisen tildeles årlig en lyrikar og/eller en gjendikter som gjennom et antall verker har markert seg i norsk poesi med en klar egen stemme og bidratt til poesiens prestisje i Norge. Prisen ble stiftet av Norlis bokhandel i 1995. Juryen består av en seksjonsleder fra Norli, en litterær direktør fra et forlag og daglig leder i Norsk Forfattersentrum.

Det er 11. gang Halldis Moren Vesaas-prisen blir delt ut. Tidligere vinner er blant annet Arvid Torgeir Lie.

Leonardos Øre gratulerer så mye!

Meistermøte på Gvarv: "Vesaas i verda"

2007-11-11T10:29:00.000-08:00

Den 28. november var det på nytt ein stor litteraturkveld i Kjernehuset på Gvarv. Kulturkafeen Leonardos Øre hadde Tarjei Vesaas i fokus denne kvelden.

Det var eit meistermøte - novellemeistaren Hans Herbjørnsrud snakka om ”Vesaas i verda”. Herbjørnsrud sa at Vesaas var på puls med Europa frå sine første år som forfattar. Ifølgje Herbjørnsrud formidla Vesaas tankane sine til lesarene med ”ei ekspresjonistisk kraft utan like”. Dessutan kom Herbjørnsrud inn på liner i europeisk litteratur og tenking som ikkje mange peiker på i samband med forfattaren frå Midtbø i Vinje.

Konkrete døme frå Vesaas-litteraturen belyste dette. Romanen Signalet vart jamført med Slottet av Kafka og "Mens vi venter på Godot" av Beckett. Sentrale tema og teoretikarar innan fransk eksistensialisme vart òg nemd i foredraget. Mellom anna lanserte Herbjørnsrud si eiga tolking av Sartre sin poetikk.

Dei om lag 30 gjestene i Kjernehuset denne onsdagskvelden i november fikk mykje å tenkje på i samband med Tarjei Vesaas sin forfatterskap og engasjerte haldning til verda omkring seg.

Dansk poesi: Mette Moestrup -endelig med eget rom

2007-11-05T23:53:00.000-08:00

Etter lyrikksamlingen Kingsize blei det andre boller for Mette Moestrup, som forøvrig hadde en fabelaktig opplesning under Undsetdagene på Lillehammer i 2006.

Guri Vesaas slått til ridder

2007-10-30T00:43:00.000-07:00

Guri Vesaas blir nå slått til ridder for sin innsats for norsk barne- og ungdomslitteraturen i Norge.

Der vi en gang gikk

2007-10-30T00:30:00.000-07:00

Handlingen i den finlandssvenske dikteren Kjell Westös nettopp utkomne roman "Der vi en gang gikk", foregår i et Helsingfors hjemsøkt av knivskarpe klassemotsetninger og blodig borgerkrig mellom de røde og de hvite. En krig som også tas opp i Kjartan Fløgstads siste roman "Grand Manila".

Doris Lessing

2007-10-15T08:57:00.000-07:00

Laureat. Doris Lessing er årets modtager af Nobelprisen i litteratur.

Matriarken

Af BO GREEN JENSEN

NR. 41, 12. - 18. oktober 2007

DORIS Lessing (f. 1919) modtager årets Nobelpris i litteratur. I sin motivering fremhæver priskomiteen forfatterens indsats som »den kvindelige erfarings epiker, der med skepsis, ild og visionær styrke har udsat en splittet civilisation for indgående granskning.« Det er således ikke for lyriske anslag og følelsesdybde, at den pragmatiske matriark bliver hyldet.

Lessing er født i Iran, men kom som 6-årig til Afrika, hvor hun voksede op på en farm i Rhodesia, det nuværende Zimbabwe. Hun gik tidligt ud af skolen og blev gift allerede som 19-årig, men var samtidig aktiv i politiske sammenhænge, altid på venstrefløjen og ikke mindst i kampen mod apartheid. Nødvendigheden af at gøre sig fri, af at være i stand til at bevæge sig, også når det har personlige omkostninger, er fra begyndelsen et centralt motiv hos Lessing. Hun havde fået tre børn og var gået fra to ægteskaber, da hun i 1949 rejste til England for at begynde igen.

Lessing kom til London med en beslutning om at blive dér og leve som forfatter. Det er dog den afrikanske baggrund, som danner baggrund for de første bøger. Politiske og racemæssige spændinger, hadet som avler had, kontrasteres med en kærlighed til selve jorden og landet. I debutromanen The Grass Is Singing (1950, da. Græsset synger) bliver forholdet mellem en hvid kvinde og hendes sorte tjener et billede på den sydafrikanske situation og et utopisk (men muligt) modbillede til apartheid.

I gennembrudsværket Martha Quest (1952) investerer Lessing sin personlige erfaring i en dannelsesskildring, der med fuldt overlæg følger normerne for den klassiske udviklingsroman. I de følgende årtier udkom yderligere fire bind i sekvensen, som under ét fik titlen Children of Violence: A Proper Marriage (1954, da. Et ordentligt ægteskab), A Ripple from the Storm (1958, da. En krusning efter uvejret), Landlocked (1965, da. Dødvande) og hovedværket The Four Gated City (1969, da. Byen med de fire porte), hvor Martha endelig kommer til London.

Mens romankredsens første bind har blikket rettet bagud og griber tilbage til traditionen for klassisk dannelsesskildring, har de sidste bøger åbnet sig både mod sam- og fremtiden. Køn, politik og utopi tænkes sammen i en visionær form, der diskuterer med guder i tiden som Marx og Freud. Man har indtrykket af en optik i forvandling, en roman som vil bryde ud af sin form, ikke for eksperimentets skyld, men for sandhedens.

Denne søgen tematiseres i storværket The Golden Book (1962, da. Den gyldne bog) og skrives ind i romanen som en del af dens erfaring. Her træder endnu en kvinde på vej til sig selv i karakter, og Lessings erkendelsesredskabet er sproget. Forfatteren Anna Wulff bor i London og oplever i årene 1942-59 den sociale udvikling, som udgør en ouverture til 60ernes oprør. Anna fører regnskab og skriver på forskellige bøger i forskellige farver om sit liv som mor, socialist og »fri kvinde«. Farverne er sort, rød, blå og gul. Endelig forenes de i den gyldne bog, ligesom Annas liv, tid og kunst smelter sammen.

For Lessing er det altid en en pointe, ja et grundlæggende livsvilkår, at man ikke kan skille tingene ad. Den politiske teori må forankres i hverdag, men virkeligheden må samtidig prøve at realisere de politiske utopier. Lessings første hovedværker var centrale tekster for 70ernes nyfeminisme. På grund af sin track record fik hun i højere grad end de fleste lov at udfordre normen og lægge sig ud med hardlinerne. Hendes eksempel inspirerede en lang række forfattere i den næste generation: amerikanske Erica Jong, britiske Angela Carter og herhjemme ikke mindst Inge Eriksen, med hvem Lessing deler en kærlighed til science fiction og en åbenhed for mulighederne i den spekulative fiktion.

Lessing ville måske have fået prisen for længst, hvis hun ikke var begyndt at skrive sci-fi, en genre som den elitære kultur aldrig for alvor har forstået eller accepteret. Man bærer over med strålende undtagelser som Orwells 1984 og Huxleys Brave New World, men vil i længden ikke anerkende et forfatterskab, som udleves eksklusivt i fantastikken. Hvis man ville, havde Kurt Vonnegut fået Nobelprisen før sin død i dette forår.

Doris Lessing nøjedes ikke med at snuse til genren og skrive camouflerede samtidsfabler om nu og hér i den utopiske tradition, der undersøger, hvor vi bevæger os hen, hvis vi bliver ved med at leve som nu. Romankomplekset Canopus in Argos: Archives består af fem store bind: Shikasta (1980), The Marriages Between Zones Threee, Four and Five (1981), The Sirian Experiments (1982), The Making of the Representative for Planet 8 (1982) og Documents Relating to the Sentimental Agents in the Volyan Empire (1984). I vilter episodeform skildres, hvordan mennesket forholder sig til fremmede livsformer og sociale systemer. Bøgerne ligner ofte tv-science fiction som Star Trek og Babylon 5. De er ærligt talt mere sjældne end kønne.

Langt mere overbevisende er Lessing i dystopisk systemkritik som The Memoirs of a Survivor (1974, da. En overlevendes erindringer), der skildrer et London efter apokalypsen. Også den bevidsthedsudvidende Briefing for a Descent into Hell (1971, da. Instruks om nedstigning til helvede), en decideret psykedelisk roman, som er inspireret af R.D. Laings anti-psykiatri og tidens strømninger generelt, kan læses som »blød« science fiction. Det er i denne new wave-agtige roman, at Lessing når ud i sprogets galakser.

Mange drog et lettelsens suk, da forfatteren sidst i 80erne vendte tilbage fra deep space og konfronterede samtiden i The Good Terrorist (1985, da. Den gode terrorist), som gør op med den radikale venstrefløjs fundamentalisme. I hovedværket The Fifth Child (1988, da. Det femte barn), som for flere er Lessings bedste roman, rejser hun store etiske spørgsmål om, hvad et menneske egentlig er, da et afvigende »monsterbarn« kommer ind i en almindelig familie. Det sker i en nær, registrerende form, med varme og sansende nærvær.

I 90erne skrev Lessing erindringsbøgerne Under My Skin (1994, da. Under huden) og Walking in the Shade (1997, da. Vandring i skygge), og hun blev ved med at tale med tiden i talrige essays og anmeldelser. Romanen Love, Again (1996) kan ses læses som en sen spejling af The Summer Before the Dark (1973, da. Sommeren før mørket), hvor en kvinde bryder ud af et langt ægteskab. I Love, Again oplever hun atter kærligheden.

Lessings noveller er samlet i Collected Stories 1-2 (1978). I 1994 udkom en antologi med repræsentative lejlighedsskrifter: A Small Personal Voice: Essays, Reviews, Interviews. For den danske læser udgør Jørgen Christian Hansens interviewbog Et stort spørgsmålstegn (1984) en uvurderlig nøgle til Lessings ideer. I årene 1974-84 førte Hansen fire lange samtaler med Lessing, der bl.a. sagde om sam- og fremtiden:

»Katastrofen er allerede ved at ske. Vi er europæere, og i vor del af verden er vi heldige. Men hungersnød osv. er noget af det, som det, vi kalder den tredje verden, oplever. Dette er ikke en katastrofe ude i fremtiden, men en katastrofe nu.« Det er karakteristisk for Lessings praksis, at hun giver læseren grund til optimisme med sit personlige eksempel og sine stærke, besværgende udviklingsskildringer, hvor livet på sæt og vis altid lykkes for de kvindelige karakterer. Samtidig er der en kold pessimisme i hendes tanker om menneskets fremtid:

»Jeg tror, der kommer endnu en verdenskrig. Grunden til, at jeg tror det, er, at hvis vi anvender enorme mængder penge og energi på krigsforberedelser, så kommer den. Før den anden verdenskrig sad folk rundt omkring og sagde: »Nej, nej, det er umuligt, at vi skulle få endnu en krig, det ville være for frygteligt.« Men kendsgerningen er, at vi forberedte den, og så kom den. Og jeg tror, at tredje verdenskrig kommer. Vi ved alle, hvad der sandsynligvis vil ske i den næste krig; vi behøver ikke en krystalkugle for at kunne forudse det, gør vi?«

Doris Lessing har senest udgivet romanen The Cleft (2007). Hun har skrevet 40 bøger og er fortsat aktiv på litteraturfestivaler. Senest optrådte hun i Bath denne sommer. Der er ingen tvivl om, at årets Nobelpris hører til de mest populære i lang tid.

Doris Lessing for 50 år siden. Af BO GREEN JENSEN

NR. 41, 12. - 18. oktober 2007

DORIS Lessing (f. 1919) modtager årets Nobelpris i litteratur. I sin motivering fremhæver priskomiteen forfatterens indsats som »den kvindelige erfarings epiker, der med skepsis, ild og visionær styrke har udsat en splittet civilisation for indgående granskning.« Det er således ikke for lyriske anslag og følelsesdybde, at den pragmatiske matriark bliver hyldet.

Lessing er født i Iran, men kom som 6-årig til Afrika, hvor hun voksede op på en farm i Rhodesia, det nuværende Zimbabwe. Hun gik tidligt ud af skolen og blev gift allerede som 19-årig, men var samtidig aktiv i politiske sammenhænge, altid på venstrefløjen og ikke mindst i kampen mod apartheid. Nødvendigheden af at gøre sig fri, af at være i stand til at bevæge sig, også når det har personlige omkostninger, er fra begyndelsen et centralt motiv hos Lessing. Hun havde fået tre børn og var gået fra to ægteskaber, da hun i 1949 rejste til England for at begynde igen.

Lessing kom til London med en beslutning om at blive dér og leve som forfatter. Det er dog den afrikanske baggrund, som danner baggrund for de første bøger. Politiske og racemæssige spændinger, hadet som avler had, kontrasteres med en kærlighed til selve jorden og landet. I debutromanen The Grass Is Singing (1950, da. Græsset synger) bliver forholdet mellem en hvid kvinde og hendes sorte tjener et billede på den sydafrikanske situation og et utopisk (men muligt) modbillede til apartheid.

I gennembrudsværket Martha Quest (1952) investerer Lessing sin personlige erfaring i en dannelsesskildring, der med fuldt overlæg følger normerne for den klassiske udviklingsroman. I de følgende årtier udkom yderligere fire bind i sekvensen, som under ét fik titlen Children of Violence: A Proper Marriage (1954, da. Et ordentligt ægteskab), A Ripple from the Storm (1958, da. En krusning efter uvejret), Landlocked (1965, da. Dødvande) og hovedværket The Four Gated City (1969, da. Byen med de fire porte), hvor Martha endelig kommer til London.

Mens romankredsens første bind har blikket rettet bagud og griber tilbage til traditionen for klassisk dannelsesskildring, har de sidste bøger åbnet sig både mod sam- og fremtiden. Køn, politik og utopi tænkes sammen i en visionær form, der diskuterer med guder i tiden som Marx og Freud. Man har indtrykket af en optik i forvandling, en roman som vil bryde ud af sin form, ikke for eksperimentets skyld, men for sandhedens.

Denne søgen tematiseres i storværket The Golden Book (1962, da. Den gyldne bog) og skrives ind i romanen som en del af dens erfaring. Her træder endnu en kvinde på vej til sig selv i karakter, og Lessings erkendelsesredskabet er sproget. Forfatteren Anna Wulff bor i London og oplever i årene 1942-59 den sociale udvikling, som udgør en ouverture til 60ernes oprør. Anna fører regnskab og skriver på forskellige bøger i forskellige farver om sit liv som mor, socialist og »fri kvinde«. Farverne er sort, rød, blå og gul. Endelig forenes de i den gyldne bog, ligesom Annas liv, tid og kunst smelter sammen.

For Lessing er det altid en en pointe, ja et grundlæggende livsvilkår, at man ikke kan skille tingene ad. Den politiske teori må forankres i hverdag, men virkeligheden må samtidig prøve at realisere de politiske utopier. Lessings første hovedværker var centrale tekster for 70ernes nyfeminisme. På grund af sin track record fik hun i højere grad end de fleste lov at udfordre normen og lægge sig ud med hardlinerne. Hendes eksempel inspirerede en lang række forfattere i den næste generation: amerikanske Erica Jong, britiske Angela Carter og herhjemme ikke mindst Inge Eriksen, med hvem Lessing deler en kærlighed til science fiction og en åbenhed for mulighederne i den spekulative fiktion.

Lessing ville måske have fået prisen for længst, hvis hun ikke var begyndt at skrive sci-fi, en genre som den elitære kultur aldrig for alvor har forstået eller accepteret. Man bærer over med strålende undtagelser som Orwells 1984 og Huxleys Brave New World, men vil i længden ikke anerkende et forfatterskab, som udleves eksklusivt i fantastikken. Hvis man ville, havde Kurt Vonnegut fået Nobelprisen før sin død i dette forår.

Doris Lessing nøjedes ikke med at snuse til genren og skrive camouflerede samtidsfabler om nu og hér i den utopiske tradition, der undersøger, hvor vi bevæger os hen, hvis vi bliver ved med at leve som nu. Romankomplekset Canopus in Argos: Archives består af fem store bind: Shikasta (1980), The Marriages Between Zones Threee, Four and Five (1981), The Sirian Experiments (1982), The Making of the Representative for Planet 8 (1982) og Documents Relating to the Sentimental Agents in the Volyan Empire (1984). I vilter episodeform skildres, hvordan mennesket forholder sig til fremmede livsformer og sociale systemer. Bøgerne ligner ofte tv-science fiction som Star Trek og Babylon 5. De er ærligt talt mere sjældne end kønne.

Langt mere overbevisende er Lessing i dystopisk systemkritik som The Memoirs of a Survivor (1974, da. En overlevendes erindringer), der skildrer et London efter apokalypsen. Også den bevidsthedsudvidende Briefing for a Descent into Hell (1971, da. Instruks om nedstigning til helvede), en decideret psykedelisk roman, som er inspireret af R.D. Laings anti-psykiatri og tidens strømninger generelt, kan læses som »blød« science fiction. Det er i denne new wave-agtige roman, at Lessing når ud i sprogets galakser.

Mange drog et lettelsens suk, da forfatteren sidst i 80erne vendte tilbage fra deep space og konfronterede samtiden i The Good Terrorist (1985, da. Den gode terrorist), som gør op med den radikale venstrefløjs fundamentalisme. I hovedværket The Fifth Child (1988, da. Det femte barn), som for flere er Lessings bedste roman, rejser hun store etiske spørgsmål om, hvad et menneske egentlig er, da et afvigende »monsterbarn« kommer ind i en almindelig familie. Det sker i en nær, registrerende form, med varme og sansende nærvær.

I 90erne skrev Lessing erindringsbøgerne Under My Skin (1994, da. Under huden) og Walking in the Shade (1997, da. Vandring i skygge), og hun blev ved med at tale med tiden i talrige essays og anmeldelser. Romanen Love, Again (1996) kan ses læses som en sen spejling af The Summer Before the Dark (1973, da. Sommeren før mørket), hvor en kvinde bryder ud af et langt ægteskab. I Love, Again oplever hun atter kærligheden.

Lessings noveller er samlet i Collected Stories 1-2 (1978). I 1994 udkom en antologi med repræsentative lejlighedsskrifter: A Small Personal Voice: Essays, Reviews, Interviews. For den danske læser udgør Jørgen Christian Hansens interviewbog Et stort spørgsmålstegn (1984) en uvurderlig nøgle til Lessings ideer. I årene 1974-84 førte Hansen fire lange samtaler med Lessing, der bl.a. sagde om sam- og fremtiden:

»Katastrofen er allerede ved at ske. Vi er europæere, og i vor del af verden er vi heldige. Men hungersnød osv. er noget af det, som det, vi kalder den tredje verden, oplever. Dette er ikke en katastrofe ude i fremtiden, men en katastrofe nu.« Det er karakteristisk for Lessings praksis, at hun giver læseren grund til optimisme med sit personlige eksempel og sine stærke, besværgende udviklingsskildringer, hvor livet på sæt og vis altid lykkes for de kvindelige karakterer. Samtidig er der en kold pessimisme i hendes tanker om menneskets fremtid:

»Jeg tror, der kommer endnu en verdenskrig. Grunden til, at jeg tror det, er, at hvis vi anvender enorme mængder penge og energi på krigsforberedelser, så kommer den. Før den anden verdenskrig sad folk rundt omkring og sagde: »Nej, nej, det er umuligt, at vi skulle få endnu en krig, det ville være for frygteligt.« Men kendsgerningen er, at vi forberedte den, og så kom den. Og jeg tror, at tredje verdenskrig kommer. Vi ved alle, hvad der sandsynligvis vil ske i den næste krig; vi behøver ikke en krystalkugle for at kunne forudse det, gør vi?«

Doris Lessing har senest udgivet romanen The Cleft (2007). Hun har skrevet 40 bøger og er fortsat aktiv på litteraturfestivaler. Senest optrådte hun i Bath denne sommer. Der er ingen tvivl om, at årets Nobelpris hører til de mest populære i lang tid.
Af BO GREEN JENSEN

NR. 41, 12. - 18. oktober 2007

DORIS Lessing (f. 1919) modtager årets Nobelpris i litteratur. I sin motivering fremhæver priskomiteen forfatterens indsats som »den kvindelige erfarings epiker, der med skepsis, ild og visionær styrke har udsat en splittet civilisation for indgående granskning.« Det er således ikke for lyriske anslag og følelsesdybde, at den pragmatiske matriark bliver hyldet.

Lessing er født i Iran, men kom som 6-årig til Afrika, hvor hun voksede op på en farm i Rhodesia, det nuværende Zimbabwe. Hun gik tidligt ud af skolen og blev gift allerede som 19-årig, men var samtidig aktiv i politiske sammenhænge, altid på venstrefløjen og ikke mindst i kampen mod apartheid. Nødvendigheden af at gøre sig fri, af at være i stand til at bevæge sig, også når det har personlige omkostninger, er fra begyndelsen et centralt motiv hos Lessing. Hun havde fået tre børn og var gået fra to ægteskaber, da hun i 1949 rejste til England for at begynde igen.

Lessing kom til London med en beslutning om at blive dér og leve som forfatter. Det er dog den afrikanske baggrund, som danner baggrund for de første bøger. Politiske og racemæssige spændinger, hadet som avler had, kontrasteres med en kærlighed til selve jorden og landet. I debutromanen The Grass Is Singing (1950, da. Græsset synger) bliver forholdet mellem en hvid kvinde og hendes sorte tjener et billede på den sydafrikanske situation og et utopisk (men muligt) modbillede til apartheid.

I gennembrudsværket Martha Quest (1952) investerer Lessing sin personlige erfaring i en dannelsesskildring, der med fuldt overlæg følger normerne for den klassiske udviklingsroman. I de følgende årtier udkom yderligere fire bind i sekvensen, som under ét fik titlen Children of Violence: A Proper Marriage (1954, da. Et ordentligt ægteskab), A Ripple from the Storm (1958, da. En krusning efter uvejret), Landlocked (1965, da. Dødvande) og hovedværket The Four Gated City (1969, da. Byen med de fire porte), hvor Martha endelig kommer til London.

Mens romankredsens første bind har blikket rettet bagud og griber tilbage til traditionen for klassisk dannelsesskildring, har de sidste bøger åbnet sig både mod sam- og fremtiden. Køn, politik og utopi tænkes sammen i en visionær form, der diskuterer med guder i tiden som Marx og Freud. Man har indtrykket af en optik i forvandling, en roman som vil bryde ud af sin form, ikke for eksperimentets skyld, men for sandhedens.

Denne søgen tematiseres i storværket The Golden Book (1962, da. Den gyldne bog) og skrives ind i romanen som en del af dens erfaring. Her træder endnu en kvinde på vej til sig selv i karakter, og Lessings erkendelsesredskabet er sproget. Forfatteren Anna Wulff bor i London og oplever i årene 1942-59 den sociale udvikling, som udgør en ouverture til 60ernes oprør. Anna fører regnskab og skriver på forskellige bøger i forskellige farver om sit liv som mor, socialist og »fri kvinde«. Farverne er sort, rød, blå og gul. Endelig forenes de i den gyldne bog, ligesom Annas liv, tid og kunst smelter sammen.

For Lessing er det altid en en pointe, ja et grundlæggende livsvilkår, at man ikke kan skille tingene ad. Den politiske teori må forankres i hverdag, men virkeligheden må samtidig prøve at realisere de politiske utopier. Lessings første hovedværker var centrale tekster for 70ernes nyfeminisme. På grund af sin track record fik hun i højere grad end de fleste lov at udfordre normen og lægge sig ud med hardlinerne. Hendes eksempel inspirerede en lang række forfattere i den næste generation: amerikanske Erica Jong, britiske Angela Carter og herhjemme ikke mindst Inge Eriksen, med hvem Lessing deler en kærlighed til science fiction og en åbenhed for mulighederne i den spekulative fiktion.

Lessing ville måske have fået prisen for længst, hvis hun ikke var begyndt at skrive sci-fi, en genre som den elitære kultur aldrig for alvor har forstået eller accepteret. Man bærer over med strålende undtagelser som Orwells 1984 og Huxleys Brave New World, men vil i længden ikke anerkende et forfatterskab, som udleves eksklusivt i fantastikken. Hvis man ville, havde Kurt Vonnegut fået Nobelprisen før sin død i dette forår.

Doris Lessing nøjedes ikke med at snuse til genren og skrive camouflerede samtidsfabler om nu og hér i den utopiske tradition, der undersøger, hvor vi bevæger os hen, hvis vi bliver ved med at leve som nu. Romankomplekset Canopus in Argos: Archives består af fem store bind: Shikasta (1980), The Marriages Between Zones Threee, Four and Five (1981), The Sirian Experiments (1982), The Making of the Representative for Planet 8 (1982) og Documents Relating to the Sentimental Agents in the Volyan Empire (1984). I vilter episodeform skildres, hvordan mennesket forholder sig til fremmede livsformer og sociale systemer. Bøgerne ligner ofte tv-science fiction som Star Trek og Babylon 5. De er ærligt talt mere sjældne end kønne.

Langt mere overbevisende er Lessing i dystopisk systemkritik som The Memoirs of a Survivor (1974, da. En overlevendes erindringer), der skildrer et London efter apokalypsen. Også den bevidsthedsudvidende Briefing for a Descent into Hell (1971, da. Instruks om nedstigning til helvede), en decideret psykedelisk roman, som er inspireret af R.D. Laings anti-psykiatri og tidens strømninger generelt, kan læses som »blød« science fiction. Det er i denne new wave-agtige roman, at Lessing når ud i sprogets galakser.

Mange drog et lettelsens suk, da forfatteren sidst i 80erne vendte tilbage fra deep space og konfronterede samtiden i The Good Terrorist (1985, da. Den gode terrorist), som gør op med den radikale venstrefløjs fundamentalisme. I hovedværket The Fifth Child (1988, da. Det femte barn), som for flere er Lessings bedste roman, rejser hun store etiske spørgsmål om, hvad et menneske egentlig er, da et afvigende »monsterbarn« kommer ind i en almindelig familie. Det sker i en nær, registrerende form, med varme og sansende nærvær.

I 90erne skrev Lessing erindringsbøgerne Under My Skin (1994, da. Under huden) og Walking in the Shade (1997, da. Vandring i skygge), og hun blev ved med at tale med tiden i talrige essays og anmeldelser. Romanen Love, Again (1996) kan ses læses som en sen spejling af The Summer Before the Dark (1973, da. Sommeren før mørket), hvor en kvinde bryder ud af et langt ægteskab. I Love, Again oplever hun atter kærligheden.

Lessings noveller er samlet i Collected Stories 1-2 (1978). I 1994 udkom en antologi med repræsentative lejlighedsskrifter: A Small Personal Voice: Essays, Reviews, Interviews. For den danske læser udgør Jørgen Christian Hansens interviewbog Et stort spørgsmålstegn (1984) en uvurderlig nøgle til Lessings ideer. I årene 1974-84 førte Hansen fire lange samtaler med Lessing, der bl.a. sagde om sam- og fremtiden:

»Katastrofen er allerede ved at ske. Vi er europæere, og i vor del af verden er vi heldige. Men hungersnød osv. er noget af det, som det, vi kalder den tredje verden, oplever. Dette er ikke en katastrofe ude i fremtiden, men en katastrofe nu.« Det er karakteristisk for Lessings praksis, at hun giver læseren grund til optimisme med sit personlige eksempel og sine stærke, besværgende udviklingsskildringer, hvor livet på sæt og vis altid lykkes for de kvindelige karakterer. Samtidig er der en kold pessimisme i hendes tanker om menneskets fremtid:

»Jeg tror, der kommer endnu en verdenskrig. Grunden til, at jeg tror det, er, at hvis vi anvender enorme mængder penge og energi på krigsforberedelser, så kommer den. Før den anden verdenskrig sad folk rundt omkring og sagde: »Nej, nej, det er umuligt, at vi skulle få endnu en krig, det ville være for frygteligt.« Men kendsgerningen er, at vi forberedte den, og så kom den. Og jeg tror, at tredje verdenskrig kommer. Vi ved alle, hvad der sandsynligvis vil ske i den næste krig; vi behøver ikke en krystalkugle for at kunne forudse det, gør vi?«

Doris Lessing har senest udgivet romanen The Cleft (2007). Hun har skrevet 40 bøger og er fortsat aktiv på litteraturfestivaler. Senest optrådte hun i Bath denne sommer. Der er ingen tvivl om, at årets Nobelpris hører til de mest populære i lang tid.
Af BO GREEN JENSEN

NR. 41, 12. - 18. oktober 2007

DORIS Lessing (f. 1919) modtager årets Nobelpris i litteratur. I sin motivering fremhæver priskomiteen forfatterens indsats som »den kvindelige erfarings epiker, der med skepsis, ild og visionær styrke har udsat en splittet civilisation for indgående granskning.« Det er således ikke for lyriske anslag og følelsesdybde, at den pragmatiske matriark bliver hyldet.

Lessing er født i Iran, men kom som 6-årig til Afrika, hvor hun voksede op på en farm i Rhodesia, det nuværende Zimbabwe. Hun gik tidligt ud af skolen og blev gift allerede som 19-årig, men var samtidig aktiv i politiske sammenhænge, altid på venstrefløjen og ikke mindst i kampen mod apartheid. Nødvendigheden af at gøre sig fri, af at være i stand til at bevæge sig, også når det har personlige omkostninger, er fra begyndelsen et centralt motiv hos Lessing. Hun havde fået tre børn og var gået fra to ægteskaber, da hun i 1949 rejste til England for at begynde igen.

Lessing kom til London med en beslutning om at blive dér og leve som forfatter. Det er dog den afrikanske baggrund, som danner baggrund for de første bøger. Politiske og racemæssige spændinger, hadet som avler had, kontrasteres med en kærlighed til selve jorden og landet. I debutromanen The Grass Is Singing (1950, da. Græsset synger) bliver forholdet mellem en hvid kvinde og hendes sorte tjener et billede på den sydafrikanske situation og et utopisk (men muligt) modbillede til apartheid.

I gennembrudsværket Martha Quest (1952) investerer Lessing sin personlige erfaring i en dannelsesskildring, der med fuldt overlæg følger normerne for den klassiske udviklingsroman. I de følgende årtier udkom yderligere fire bind i sekvensen, som under ét fik titlen Children of Violence: A Proper Marriage (1954, da. Et ordentligt ægteskab), A Ripple from the Storm (1958, da. En krusning efter uvejret), Landlocked (1965, da. Dødvande) og hovedværket The Four Gated City (1969, da. Byen med de fire porte), hvor Martha endelig kommer til London.

Mens romankredsens første bind har blikket rettet bagud og griber tilbage til traditionen for klassisk dannelsesskildring, har de sidste bøger åbnet sig både mod sam- og fremtiden. Køn, politik og utopi tænkes sammen i en visionær form, der diskuterer med guder i tiden som Marx og Freud. Man har indtrykket af en optik i forvandling, en roman som vil bryde ud af sin form, ikke for eksperimentets skyld, men for sandhedens.

Denne søgen tematiseres i storværket The Golden Book (1962, da. Den gyldne bog) og skrives ind i romanen som en del af dens erfaring. Her træder endnu en kvinde på vej til sig selv i karakter, og Lessings erkendelsesredskabet er sproget. Forfatteren Anna Wulff bor i London og oplever i årene 1942-59 den sociale udvikling, som udgør en ouverture til 60ernes oprør. Anna fører regnskab og skriver på forskellige bøger i forskellige farver om sit liv som mor, socialist og »fri kvinde«. Farverne er sort, rød, blå og gul. Endelig forenes de i den gyldne bog, ligesom Annas liv, tid og kunst smelter sammen.

For Lessing er det altid en en pointe, ja et grundlæggende livsvilkår, at man ikke kan skille tingene ad. Den politiske teori må forankres i hverdag, men virkeligheden må samtidig prøve at realisere de politiske utopier. Lessings første hovedværker var centrale tekster for 70ernes nyfeminisme. På grund af sin track record fik hun i højere grad end de fleste lov at udfordre normen og lægge sig ud med hardlinerne. Hendes eksempel inspirerede en lang række forfattere i den næste generation: amerikanske Erica Jong, britiske Angela Carter og herhjemme ikke mindst Inge Eriksen, med hvem Lessing deler en kærlighed til science fiction og en åbenhed for mulighederne i den spekulative fiktion.

Lessing ville måske have fået prisen for længst, hvis hun ikke var begyndt at skrive sci-fi, en genre som den elitære kultur aldrig for alvor har forstået eller accepteret. Man bærer over med strålende undtagelser som Orwells 1984 og Huxleys Brave New World, men vil i længden ikke anerkende et forfatterskab, som udleves eksklusivt i fantastikken. Hvis man ville, havde Kurt Vonnegut fået Nobelprisen før sin død i dette forår.

Doris Lessing nøjedes ikke med at snuse til genren og skrive camouflerede samtidsfabler om nu og hér i den utopiske tradition, der undersøger, hvor vi bevæger os hen, hvis vi bliver ved med at leve som nu. Romankomplekset Canopus in Argos: Archives består af fem store bind: Shikasta (1980), The Marriages Between Zones Threee, Four and Five (1981), The Sirian Experiments (1982), The Making of the Representative for Planet 8 (1982) og Documents Relating to the Sentimental Agents in the Volyan Empire (1984). I vilter episodeform skildres, hvordan mennesket forholder sig til fremmede livsformer og sociale systemer. Bøgerne ligner ofte tv-science fiction som Star Trek og Babylon 5. De er ærligt talt mere sjældne end kønne.

Langt mere overbevisende er Lessing i dystopisk systemkritik som The Memoirs of a Survivor (1974, da. En overlevendes erindringer), der skildrer et London efter apokalypsen. Også den bevidsthedsudvidende Briefing for a Descent into Hell (1971, da. Instruks om nedstigning til helvede), en decideret psykedelisk roman, som er inspireret af R.D. Laings anti-psykiatri og tidens strømninger generelt, kan læses som »blød« science fiction. Det er i denne new wave-agtige roman, at Lessing når ud i sprogets galakser.

Mange drog et lettelsens suk, da forfatteren sidst i 80erne vendte tilbage fra deep space og konfronterede samtiden i The Good Terrorist (1985, da. Den gode terrorist), som gør op med den radikale venstrefløjs fundamentalisme. I hovedværket The Fifth Child (1988, da. Det femte barn), som for flere er Lessings bedste roman, rejser hun store etiske spørgsmål om, hvad et menneske egentlig er, da et afvigende »monsterbarn« kommer ind i en almindelig familie. Det sker i en nær, registrerende form, med varme og sansende nærvær.

I 90erne skrev Lessing erindringsbøgerne Under My Skin (1994, da. Under huden) og Walking in the Shade (1997, da. Vandring i skygge), og hun blev ved med at tale med tiden i talrige essays og anmeldelser. Romanen Love, Again (1996) kan ses læses som en sen spejling af The Summer Before the Dark (1973, da. Sommeren før mørket), hvor en kvinde bryder ud af et langt ægteskab. I Love, Again oplever hun atter kærligheden.

Lessings noveller er samlet i Collected Stories 1-2 (1978). I 1994 udkom en antologi med repræsentative lejlighedsskrifter: A Small Personal Voice: Essays, Reviews, Interviews. For den danske læser udgør Jørgen Christian Hansens interviewbog Et stort spørgsmålstegn (1984) en uvurderlig nøgle til Lessings ideer. I årene 1974-84 førte Hansen fire lange samtaler med Lessing, der bl.a. sagde om sam- og fremtiden:

»Katastrofen er allerede ved at ske. Vi er europæere, og i vor del af verden er vi heldige. Men hungersnød osv. er noget af det, som det, vi kalder den tredje verden, oplever. Dette er ikke en katastrofe ude i fremtiden, men en katastrofe nu.« Det er karakteristisk for Lessings praksis, at hun giver læseren grund til optimisme med sit personlige eksempel og sine stærke, besværgende udviklingsskildringer, hvor livet på sæt og vis altid lykkes for de kvindelige karakterer. Samtidig er der en kold pessimisme i hendes tanker om menneskets fremtid:

»Jeg tror, der kommer endnu en verdenskrig. Grunden til, at jeg tror det, er, at hvis vi anvender enorme mængder penge og energi på krigsforberedelser, så kommer den. Før den anden verdenskrig sad folk rundt omkring og sagde: »Nej, nej, det er umuligt, at vi skulle få endnu en krig, det ville være for frygteligt.« Men kendsgerningen er, at vi forberedte den, og så kom den. Og jeg tror, at tredje verdenskrig kommer. Vi ved alle, hvad der sandsynligvis vil ske i den næste krig; vi behøver ikke en krystalkugle for at kunne forudse det, gør vi?«

Doris Lessing har senest udgivet romanen The Cleft (2007). Hun har skrevet 40 bøger og er fortsat aktiv på litteraturfestivaler. Senest optrådte hun i Bath denne sommer. Der er ingen tvivl om, at årets Nobelpris hører til de mest populære i lang tid.
Af BO GREEN JENSEN

NR. 41, 12. - 18. oktober 2007

DORIS Lessing (f. 1919) modtager årets Nobelpris i litteratur. I sin motivering fremhæver priskomiteen forfatterens indsats som »den kvindelige erfarings epiker, der med skepsis, ild og visionær styrke har udsat en splittet civilisation for indgående granskning.« Det er således ikke for lyriske anslag og følelsesdybde, at den pragmatiske matriark bliver hyldet.

Lessing er født i Iran, men kom som 6-årig til Afrika, hvor hun voksede op på en farm i Rhodesia, det nuværende Zimbabwe. Hun gik tidligt ud af skolen og blev gift allerede som 19-årig, men var samtidig aktiv i politiske sammenhænge, altid på venstrefløjen og ikke mindst i kampen mod apartheid. Nødvendigheden af at gøre sig fri, af at være i stand til at bevæge sig, også når det har personlige omkostninger, er fra begyndelsen et centralt motiv hos Lessing. Hun havde fået tre børn og var gået fra to ægteskaber, da hun i 1949 rejste til England for at begynde igen.

Lessing kom til London med en beslutning om at blive dér og leve som forfatter. Det er dog den afrikanske baggrund, som danner baggrund for de første bøger. Politiske og racemæssige spændinger, hadet som avler had, kontrasteres med en kærlighed til selve jorden og landet. I debutromanen The Grass Is Singing (1950, da. Græsset synger) bliver forholdet mellem en hvid kvinde og hendes sorte tjener et billede på den sydafrikanske situation og et utopisk (men muligt) modbillede til apartheid.

I gennembrudsværket Martha Quest (1952) investerer Lessing sin personlige erfaring i en dannelsesskildring, der med fuldt overlæg følger normerne for den klassiske udviklingsroman. I de følgende årtier udkom yderligere fire bind i sekvensen, som under ét fik titlen Children of Violence: A Proper Marriage (1954, da. Et ordentligt ægteskab), A Ripple from the Storm (1958, da. En krusning efter uvejret), Landlocked (1965, da. Dødvande) og hovedværket The Four Gated City (1969, da. Byen med de fire porte), hvor Martha endelig kommer til London.

Mens romankredsens første bind har blikket rettet bagud og griber tilbage til traditionen for klassisk dannelsesskildring, har de sidste bøger åbnet sig både mod sam- og fremtiden. Køn, politik og utopi tænkes sammen i en visionær form, der diskuterer med guder i tiden som Marx og Freud. Man har indtrykket af en optik i forvandling, en roman som vil bryde ud af sin form, ikke for eksperimentets skyld, men for sandhedens.

Denne søgen tematiseres i storværket The Golden Book (1962, da. Den gyldne bog) og skrives ind i romanen som en del af dens erfaring. Her træder endnu en kvinde på vej til sig selv i karakter, og Lessings erkendelsesredskabet er sproget. Forfatteren Anna Wulff bor i London og oplever i årene 1942-59 den sociale udvikling, som udgør en ouverture til 60ernes oprør. Anna fører regnskab og skriver på forskellige bøger i forskellige farver om sit liv som mor, socialist og »fri kvinde«. Farverne er sort, rød, blå og gul. Endelig forenes de i den gyldne bog, ligesom Annas liv, tid og kunst smelter sammen.

For Lessing er det altid en en pointe, ja et grundlæggende livsvilkår, at man ikke kan skille tingene ad. Den politiske teori må forankres i hverdag, men virkeligheden må samtidig prøve at realisere de politiske utopier. Lessings første hovedværker var centrale tekster for 70ernes nyfeminisme. På grund af sin track record fik hun i højere grad end de fleste lov at udfordre normen og lægge sig ud med hardlinerne. Hendes eksempel inspirerede en lang række forfattere i den næste generation: amerikanske Erica Jong, britiske Angela Carter og herhjemme ikke mindst Inge Eriksen, med hvem Lessing deler en kærlighed til science fiction og en åbenhed for mulighederne i den spekulative fiktion.

Lessing ville måske have fået prisen for længst, hvis hun ikke var begyndt at skrive sci-fi, en genre som den elitære kultur aldrig for alvor har forstået eller accepteret. Man bærer over med strålende undtagelser som Orwells 1984 og Huxleys Brave New World, men vil i længden ikke anerkende et forfatterskab, som udleves eksklusivt i fantastikken. Hvis man ville, havde Kurt Vonnegut fået Nobelprisen før sin død i dette forår.

Doris Lessing nøjedes ikke med at snuse til genren og skrive camouflerede samtidsfabler om nu og hér i den utopiske tradition, der undersøger, hvor vi bevæger os hen, hvis vi bliver ved med at leve som nu. Romankomplekset Canopus in Argos: Archives består af fem store bind: Shikasta (1980), The Marriages Between Zones Threee, Four and Five (1981), The Sirian Experiments (1982), The Making of the Representative for Planet 8 (1982) og Documents Relating to the Sentimental Agents in the Volyan Empire (1984). I vilter episodeform skildres, hvordan mennesket forholder sig til fremmede livsformer og sociale systemer. Bøgerne ligner ofte tv-science fiction som Star Trek og Babylon 5. De er ærligt talt mere sjældne end kønne.

Langt mere overbevisende er Lessing i dystopisk systemkritik som The Memoirs of a Survivor (1974, da. En overlevendes erindringer), der skildrer et London efter apokalypsen. Også den bevidsthedsudvidende Briefing for a Descent into Hell (1971, da. Instruks om nedstigning til helvede), en decideret psykedelisk roman, som er inspireret af R.D. Laings anti-psykiatri og tidens strømninger generelt, kan læses som »blød« science fiction. Det er i denne new wave-agtige roman, at Lessing når ud i sprogets galakser.

Mange drog et lettelsens suk, da forfatteren sidst i 80erne vendte tilbage fra deep space og konfronterede samtiden i The Good Terrorist (1985, da. Den gode terrorist), som gør op med den radikale venstrefløjs fundamentalisme. I hovedværket The Fifth Child (1988, da. Det femte barn), som for flere er Lessings bedste roman, rejser hun store etiske spørgsmål om, hvad et menneske egentlig er, da et afvigende »monsterbarn« kommer ind i en almindelig familie. Det sker i en nær, registrerende form, med varme og sansende nærvær.

I 90erne skrev Lessing erindringsbøgerne Under My Skin (1994, da. Under huden) og Walking in the Shade (1997, da. Vandring i skygge), og hun blev ved med at tale med tiden i talrige essays og anmeldelser. Romanen Love, Again (1996) kan ses læses som en sen spejling af The Summer Before the Dark (1973, da. Sommeren før mørket), hvor en kvinde bryder ud af et langt ægteskab. I Love, Again oplever hun atter kærligheden.

Lessings noveller er samlet i Collected Stories 1-2 (1978). I 1994 udkom en antologi med repræsentative lejlighedsskrifter: A Small Personal Voice: Essays, Reviews, Interviews. For den danske læser udgør Jørgen Christian Hansens interviewbog Et stort spørgsmålstegn (1984) en uvurderlig nøgle til Lessings ideer. I årene 1974-84 førte Hansen fire lange samtaler med Lessing, der bl.a. sagde om sam- og fremtiden:

»Katastrofen er allerede ved at ske. Vi er europæere, og i vor del af verden er vi heldige. Men hungersnød osv. er noget af det, som det, vi kalder den tredje verden, oplever. Dette er ikke en katastrofe ude i fremtiden, men en katastrofe nu.« Det er karakteristisk for Lessings praksis, at hun giver læseren grund til optimisme med sit personlige eksempel og sine stærke, besværgende udviklingsskildringer, hvor livet på sæt og vis altid lykkes for de kvindelige karakterer. Samtidig er der en kold pessimisme i hendes tanker om menneskets fremtid:

»Jeg tror, der kommer endnu en verdenskrig. Grunden til, at jeg tror det, er, at hvis vi anvender enorme mængder penge og energi på krigsforberedelser, så kommer den. Før den anden verdenskrig sad folk rundt omkring og sagde: »Nej, nej, det er umuligt, at vi skulle få endnu en krig, det ville være for frygteligt.« Men kendsgerningen er, at vi forberedte den, og så kom den. Og jeg tror, at tredje verdenskrig kommer. Vi ved alle, hvad der sandsynligvis vil ske i den næste krig; vi behøver ikke en krystalkugle for at kunne forudse det, gør vi?«

Doris Lessing har senest udgivet romanen The Cleft (2007). Hun har skrevet 40 bøger og er fortsat aktiv på litteraturfestivaler. Senest optrådte hun i Bath denne sommer. Der er ingen tvivl om, at årets Nobelpris hører til de mest populære i lang tid.

Doris Lessing for 50 år siden.

Etterlyser unge diktere

2007-10-03T23:43:00.000-07:00

Skriv dikt og send inn til Diktets venner innen 31. oktober.
Lese mer? Klikk på overskrift for å få fram oppslag i Telen.

Ny roman: Borte en vinter

2007-10-02T01:02:00.000-07:00

Heidi Marie Kriznik er klar med den vanskelege andreboka, etter kritikarrosa «Applaus» som ho fekk Vesaas' debutantpris for i 2002.

- Eg har ein god dose prestasjonsangst for denne boka, ler Kriznik. - Den første boka blei svært godt motteke, men eg var ikkje førebudd på offentlegheita.

Ho fortel til ABC Nyheter (www.abcnyheter.no) at ho etter debutboka parallellskreiv på tre romanar samstundes, før ho for to år sidan bestemte seg for å fullføre «Borte en vinter» som er utgjevingsklar i oktober:

- Boka handlar om enkemannen Zenz, immigrant frå Austerrike. Det er etter mitt syn for mange som skriv om unge folk. Eg ville gå inn i hovudet på ein enkemann, ein som har vore gift i 34 år og brått står aleine, utan anna nettverk enn naboen.

- Zenz er ein god fyr, om enn noko sosialt handikappa. Når eg har lese utdrag frå teksten, har folk humra og oppfatta teksten som humoristisk. Det er i så fall utilsikta, og eg ser det ikkje sjølv, fortel Kriznik.

Avisklippet

2007-09-29T13:36:00.000-07:00

»Jeg forstår dem, der ikke forstår noget.«
Den spanske filosof Fernando Savater giver forklaringen på sine store bogsucceser om etik, filosofi og politik. Interview i El País.
»Men jeg har også et køkken, som trænger til at blive renoveret. Der kommer bedre forskning ud af et godt køkken.«
Weekendavisen 28. sept.

Lyriker Liv Holtskog åpner Leonardos Øres bokhøst

2007-09-17T13:07:00.000-07:00

Liv Holtskog leser fra sin nye lyrikksamling I eitt med vinden og vatnet på Kjernehuset onsdag 3. oktober (merk datoen)kl 19.00. Med seg har hun Ivar Havnevik.

"Lyrikaren Liv Holtskog er attende etter mange års fråvere - med dikt som loddar vel så djupt som før, med intense, talande bilete. Men her er òg med nokre dikt der vi møter ein ny stil: breiare i motivkrinsen, somme gonger forteljande, andre gonger i refleksjon" (fra Aschehoug sin omtale).

Velkommen!

Retorikk i disse valgdager...

2007-09-09T12:42:00.000-07:00

"Det, som snubler i ørets forgård, kan ikke trænge ind og virke på følelserne" ifølge Qintilian, en av retorikkens store helter. Så spørs det da hvem av politikerene som har klart å påvirke både følelser og kanskje fornuft i disse valgkamptider.

Leonardo på tur

2007-08-31T15:38:00.000-07:00

En fin fredag i august - den siste - inviterte forlaget Oktober til en eksklusiv litteraturkveld med Marit Tusvik, Per Petterson, Dag Solstad, Mona Høvring, Rune Christensen og Torgeir Rebolledo Pedersen. Stedet var Cafè Cellulose i Vestfossen. Og dit dro Leonardo. Det ble et på alle måter hyggelig møte der de inviterte kunne høre forfatterne lese fra sine sist publiserte verker.
Heidi Marie Kriznik, som var der for å høre på kollegaene, kunne røpe at også hun har en ny roman på vei ut i høst. Romanen har fått tittelen Borte en vinter og beretter om vennskapet mellom to menn, om hjelpeløs kjærlighet og ensomhet.

Hva er musikk?

2007-08-31T15:32:00.000-07:00

"Er toner en form for sprog? Og er det så komponisten, der taler? Eller har mennesket bare en medfødt hang til at tillægge alting psykiske egenskaber?" Spørsmålet stilles av David Favrholdt, Professor, dr.phil. (Weekendavisen).

Se også Musik gør os klogere på hjernen http://jp.dk/arkiv/?id=1039093
»Mennesket har kendt til en form for musik tilbage fra begyndelsen, og den har helt klart haft en betydning for vores udvikling.«

Poesi debatt II

2007-08-16T05:15:00.001-07:00

Poesi debatt I

2007-08-16T05:14:00.000-07:00

Farvel til ungdomsforelskelsen

2007-08-16T05:09:00.000-07:00

Solstad leser Hamsun på ny.
Artikkelen er hentet fra Klassekampen mandag 13. august 2007

Kongen av veien

2007-08-16T05:07:00.000-07:00

Artikkelen er hentet fra Morgenbladets nettutgave 10.august 2007

Eva Ström läser Martina Lowden

2007-07-26T05:15:00.000-07:00

Martina Lowdens monumentala debut, den 628 sidor långa dagboksromanen ”Allt”, kan karaktäriseras som en litterär skiss- och arbetsbok. Det är i blandningen av infall, slump och intryck boken får liv, skriver Eva Ström som ivrigt väntar på nästa bok.

Martina Lowden är född 1983 och något av ett namn, redan innan hennes 628-sidiga debutbok ”Allt” utkommit, åtminstone i den subkulturella höglitterära ungdomsvärld som frodas på bloggar och internet och där personer som Cartarescu och Horace Engdahl är hjältar.

Redan har hon blivit intervjuad i Nöjesguiden, hennes besök på bokmässan blev föremål för en artikel i Expressen, och nättidskriften O-, som hon är redaktör för, har blivit uppmärksammad som årets nättidskrift. Kort sagt, manegen är krattad för den unga debutanten som inte nöjer sig med att ge ut sjutton dikter eller minimalistisk kortprosa utan generöst lägger fram sin monumentala dagboksroman till allmän läsning under den utmanande titeln ”Allt”.

Dagboken är en särskild genre, där det finns stora litterära föregångare som Amiel, Melinescu, Lagercrantz, Gombrowicz. Sedan finns det också en vildvuxen flora av skiftande kvalitet just på internet, bloggar och skunkdagböcker. Dagbokens syfte växlar – kan vara en väg till introspektion, självkännedom, eller mynna ut i kritiska essäer som kan bli krönikor över ett kulturklimat.

Dagboken kan vara ett historiskt och personligt dokument som Anne Franks dagbok, en mottagare av den intimaste bekännelsen, som inte går att yppa för någon, och också ett sätt att konstruera en persona – ett litterärt jag, ett förhållningssätt.

Lowdens dagbok har titeln till trots föga av bekännande karaktär utan kan väl snarast karaktäriseras som en litterär skiss- och arbetsbok. Unga kvinnors bekännelselitteratur har ju blivit en särskild genre där olika psykiska och fysiska lidanden har dokumenterats för att vidga förståelsen för ett visst predikament.

Här är det tvärtom. Lowden har snarast hittat en strategi bort från bekännelsen, när litteraturen, bokstäverna, och orden blir hennes ämne, tillflykt och passion. Hon är inte litteraturvetare utan litteraturtroende, som hon skriver på ett ställe. ”Allt” är därmed en bok som inte alls berättar ”allt” utan snarare tecknar ett hypersmalt och hyperskarpt snitt av tillvaron, och det är det som orden inte berättar som skapar spänning och nerv.

Dagboken är således knappast Lowdens väg till litteraturen, eftersom hon redan vistas där, utan mera hennes lek med litteraturen, den trygga lekplats där hon kan grubbla över om hon är neomodernist eller postmodernist och språkligt samtala med sina dockor. Att hon är språkmaterialist och förälskad i ordens konkreta uttryck behöver man däremot inte tvivla på. Nya ordhandboken och Svenska Akademiens ordlista är hennes käraste läsning.

Hur handskas med alla de fakta som virvlar i världen? Popkulturens vurm för listor återfinns också här – i uppräkningar av låneböcker från biblioteket, föremål på skrivbordet, favoritförfattare eller lunchrätter. Kanske är denna listmani ett svar på informationssamhällets tryck, en generations sätt att bringa ordning i kringflaxande fragment utan att använda skiljetecken och konjunktioner? Listandet fungerar både som ett namngivande av en giltig värld och som en socialiserande identitetsmarkör och dess föremål behöver därför aldrig analyseras.

Skrivande blir synonymt med att ordna, katalogisera, skapa kontroll, och sammanhang. Men detta uppräknande är också en väl prövad språkmaterialistisk diktmetod där inte minst Sonja Åkesson är den stora svenska föregångaren.

Martina Lowdens bok rymmer material till minst fyra till fem dylika hyperbegåvade språkmaterialistiska diktsamlingar som säkert skulle ha hälsats med entusiasm, men dagboksromanen blir onekligen mer levande i sin ohögtidliga blandning av infall, slump och intryck.

Men även om ”Allt” är ymnigt generös och underhållande kan det inte döljas att den rymmer ett formproblem. Dagbokens estetik är pärlbandets och bristen på Lowdens fördjupningar leder till en formlöshetens övermättnad. Här räcker det inte riktigt med dagarna som enda struktur för att ”Allt” i den 628-sidiga längden ska bli fascinerande, trots att enstaka anteckningar kan vara så fulla av träffande briljans och ungdomlig klarsyn.

Det är just i de korta överraskande avsnitten som Martina Lowden kan bli drabbande – som när hon i ett brev känner igen sig i det Jesusbarn som aldrig är ett barn, om han så formas av trä, sten, metall eller elfenben eller i den ogarderade hänförelsen över verk av Tàpies.

Jag hälsar ändå Martina Lowden som en intressant och uppiggande nykomling som med osentimental lust och glädje sätter sprätt på alfabetets oräkneliga antal bokstäver och väntar redan ivrigt på hennes nästa bok – där hon förhoppningsvis ska våga vara något så djärvt som en smula banal.

EVA STRÖM
författare och läkare

http://sydsvenskan.se/kultur/article203377.ece

Jørn Berget blei Telemarksmester i poesi-slam

2007-07-13T02:48:00.000-07:00

Fantastisk mange deltakere fra flere steder i Telemark og Oslo ville være med på poesi-slammen som blei avholdt på Kartfestivalens første dag. Og som ved et mirakel kom sola fram etter flere uker med kraftig regn, dermed kunne poesi-slammen avvikles ute som planlagt. Vigdis Hjorth gjorde en fabelaktig jobb som kyndig og myndig programleder.

Etter tre tøffe omganger ble det klart at publikumsjuryens vinner ble Jørn Berget. Berget, som er bosatt i Bø, debuterte med lyrikksamlinga Ute av spell i 2006. På henholdsvis andre og tredje plass kom Ingebjørg Simones fra Heddal og Astrid Borchrevink Lund fra Porsgrunn.

På grunn av uventa mange slam-deltakere blei bokkafèen med Vigdis Hjorth og Hjulskift noe forsinka, men det så ikke ut til hindre fullt hus. Vel inne fikk publikum møte en Hjorth i storslag. Men hvem bilselgeren fra Skien er, er fortsatt usikkert.

SKALDEKAMP OG BOKKAFÈ med VIGDIS HJORTH PÅ KJERNEHUSET 12. JULI

2007-06-13T07:57:00.001-07:00

Det blir poesi-slam, eller skaldekamp på Kartfestivalens åpningsdag, torsdag 12. juli kl 19. Denne delfinalen i NM i poesi-slam vil foregå på Kjernehuset og alle kan delta - enten du er profesjonell eller amatør. Den eneste forutsetningen er bare at du skriver egne tekster (målforma velger du sjøl) og at teksten ikke varer mer enn tre minutter, og at du liker å opptre. Her er det altså både formen og innholdet som teller.

Skaldekampen foregår i tre omganger - siste runde er finalen. Dessuten: Publikum er jury!!!

Bli med og bidra til en trivelig/morsom/interessant kveld!

Gratis inngang!

Noen poesi-slam regler:
1. Du må lese egne dikt.
2. Testene må være på norsk (eller beslektede varianter).
3. Tekstene bør ikke være lengre enn tre minutter.
4. Det er ikke lov å bruke rekvisitter eller musikkinstrumenter.
5. Publikum er jury og deles inn i jurygrupper som skal dele ut poeng til slam-
poetene. Den som får flest poeng vinner.
6. Konkurransen har tre omganger. Første runde: alle fremfører, deretter
kvartfinale, semifinale og finale. Hver deltaker skal altså framføre tre tekster.

Påmelding skjer fortløpende. Er du i tvil/usikker kan du melde deg på rett før konkurransen. Er det noe du lurer på så ta kontakt.

Se også:
http://www.kartfestivalen.com
http://www.poesislam.no

Hjulskift med Vigdis Horth

Samme kveld kl. 20.30 blir det bokkafè med forfatteren Vigdis Hjorth. Hun vil snakke om og lese fra sin siste roman "Hjulskift", som kom ut i vår. Romanen beskriver kjærlighetsforholdet som oppstår mellom en litteraturprofessor fra Oslo og en bilselger fra Skien som treffer hverandre på Bluesfestivalen på Notodden. Det er altså duka for en kveld med lokalt tilsnitt.

Det vil bli opplesning og muligheter til spørsmål.

Inngang kr. 50,-

Om Thymos og Eros

2007-06-04T13:13:00.000-07:00

Peter Sloterdijk er filosof, kulturviter og essayist, og kjent for sine foredrag og bøker bl.a. annet Kritikk av den Kyniske fornuft (Kritik der zynischen Vernunft) fra 1983.
I sin nyeste bok Zorn und Zeit (Vrede og tid på dansk), som kalles "et politisk-psykologisk-essay", tar Sloterdijk for seg sinnet eller aggresjonen, det Platon kaller thymos, og dens rolle som drivkraft i verdenshistoriens store religioner som katolisisme og islamisme og deres utbredelse, men også i utbredelsen av kommunismen. Ifølge Sloterdijk lever ikke menneske av eros (begjær) alene, selv om han mener det er en forutsetning for kapitalismen og konsumsamfunnet. Eros og thymos er imidlertid kilder til mange affekter: til eros- familien tilhører det nevnte begjæret, men også grådighet, mens ærgjerrighet og ønske om anerkjennelse (og dermed dølelser av forutrettethet og skam) tilhører thymos-familien. Ifølge Sloterdijk er det thymos som får mennesker til å gå i krigen.

Noen lenker:

http://www.petersloterdijk.net/
http://en.wikipedia.org/wiki/Peter_Sloterdijk

http://www.signandsight.com/features/238.html

Delt Doblougpris til Arvid Torgeir Lie og Jan Jacob Tønseth

2007-05-29T13:12:00.000-07:00

Leonardo vil igjen gratulerer Arvid Torgeir Lie og hans siste lyrikksamling Innfor den myndige og den umyndige beretninga med nok en pris. Denne gangen deler han imidlertid prisen med Jan Jacob Tønseth som kom med novellesamlinga von Aschenbachs fristelse i fjor. Den høythengende prisen deles ut av Svenska Akademien og utdelinga skjedde under åpningsforestillinga på Litteraturfestivalen på Lillehammer tirsdag kveld.
Tidligere prisvinnere er blant andre Hans Herbjørnsrud, Kjartan Fløgstad, Dag Solstad, Tone Hødnebø, Trude Marstein og Hanne Bramness.

Metallica og filosofi - om eksistensen i populærmusikken

2007-05-18T01:54:00.000-07:00

Hva har metal-bandet Metallicas tekstunivers og filosofen Sokrates sin livsanskuelse og holdning til felles?
Spørsmålet tas opp i ei bok som har fått tittelen "Metallica and Philosophy - a crash course in brain surgery", og som undersøker og analyserer tekstene til vokalisten i Metallica, James Hetfield, og hva disse kan si oss om det å være menneske.

Metallica - Nothing Else Matters

So close, no matter how far
Couldn't be much more from the heart
Forever trusting who we are
and nothing else matters

Never opened myself this way
Life is ours, we live it our way
All these words I don't just say
and nothing else matters

Trust I seek and I find in you
Every day for us something new
Open mind for a different view
and nothing else matters

never cared for what they do
never cared for what they know
but I know

So close, no matter how far
Couldn't be much more from the heart
Forever trusting who we are
and nothing else matters

never cared for what they do
never cared for what they know
but I know

Never opened myself this way
Life is ours, we live it our way
All these words I don't just say

Trust I seek and I find in you
Every day for us, something new
Open mind for a different view
and nothing else matters

never cared for what they say
never cared for games they play
never cared for what they do
never cared for what they know
and I know

So close, no matter how far
Couldn't be much more from the heart
Forever trusting who we are
No, nothing else matters

Leonardos dødsdag 2. mai

2007-05-06T02:31:00.000-07:00

Leonardo fra den lille byen Vinci i Toscana døde den 2. mai i året 1519, og den dagen var det mulig å slå fast at verden hadde sett et universalgeni. Han hadde holdt på med alt mellom himmel og jord innen så vidt forskjellige fagområder som anatomi, geologi, mekanikk og malerkunst. Han interesserte seg for bygging av kanaler, demninger, flygemaskiner, studerte blodomløpet og forklarte hvorfor himmelen er blå. I sitt virke gjorde han grundige undersøkelser, fullførte oppdrag for seint, og var i stadig konflikt med sin samtid.
Han levde i den tida vi kaller renessansen, ei tid prega av åpenhet, ei tid da kroppen og Amerika oppdages. Leonardo dannet modellen for renessansemennesket, han var ekspert på mange forskjellige og tilsynelatende motstridende forhold

Kilde: Mytekalenderen av Terje Nordby, NRK P2, 2. mai 2007

Kittilsentunet på Evju

2007-04-30T08:45:00.000-07:00

På Lørdag 28. april var det åpning av Kittilsentunet på Evju. Det har seg nemlig slik at den folkekjære eventyrtegneren Theodor Severin Kittilsen (1857-1914) sin slekt, ihvertfall farsslekta, er fra Sauherad. I forbindelse med 150 års jubileet for Kittilsens fødsel satte ei prosjektgruppe seg fore å flytte og restaurere den lille plassen med hus og bur.
Og skikkelig festivitas blei det, med høytidelig snorklipping av Kittilsens barnebarn Helge Theodor Kittilsen, som hadde tatt turen fra Kanada for å være med på begivenheten. Det blei også servert smakebiter av Kittilen-spelet der Sagavoll Folkehøyskole er sentrale. Kittilsen sjøl, med skisseblokka under armen, tok seg også en tur - vel å merke i skuespiller Hans Jacob Sand sin skikkelse. Trollet (fra Heddalskogen?) har bildekunstner Runaug Venås i samarbeid med 8. klassinger fra Sauherad skole, stått for.
Mange av 1800-tallets billedkunstnere og ettertidas nasjonale storheter, deriblant Th. Kittilsen, samla seg på Skrivargarden i Sauherad. Dermed er det god grunn til å si at Sauherad ikke bare er ei eplebygd, men har en rik tradisjon for kunst og kultur.

Verdens bokdag 23. april

2007-04-24T01:43:00.000-07:00

Verdens Bokdag feires i over 100 land fra nord til sør. Bokdagen er en markering av bokens rolle i samfunnet, boken som utrykksform, for språklig og kulturelt mangfold, for utdannelse og for kommunikasjon. Bøker kan vise vei bak fasader. Boken kan opplyse, provosere, inspirere og gi ny erkjennelse ved å rive fasader som fordommmer og uvitenhet.

Helge Rykkja fekk målprisen 2007

2007-04-22T14:53:00.000-07:00

Telemark mållag har gitt lyrikaren Helge Rykkja (gjesta Leonardos øre november 2006) målprisen for 2007. I grunngjevinga for tildelinga vert det streka under den rolla Rykkja spelar som nynorskbrukar i ein bokmålkommune, Kragerø.

Rykkja har gitt ut ei rad diktsamlingar, seinast samlinga bjørka til Dahl (2006). Kven Dahl er, kan du lese meir om på forfattaren si heimeside, http://www.helgerykkja.com/startsiden.php?side=B%F8ker

Les meir om målprisen her: http://www.varden.no/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070416/NYHET/104160133/1003/_

Melsom-prisen tildelt lyrikeren Arvid Torgeir Lie

2007-04-22T12:44:00.000-07:00

Leonardos øre gratulerer Arvid Torgeir Lie med tildelinga av årets Melsompris for diktsamlinga Innfor den myndig og umyndige beretninga. (2007) Juryen sier i sin grunngiving for tildeling av prisen til Lie:

"I 40 år har årets Melsomprisvinnar halde på med sitt, utan å la seg forstyrre av det som til ei kvar tid har hausta størst applaus på ”trinnhetens scene”, som det heiter ein stad. Innfor den myndige og den umyndige beretninga er eit høgdepunkt i eit forfattarskap som utmerker seg med like høg litterær kvalitet som låg medieprofil. Samlinga er uvanleg stramt og konsekvent oppbygd – slik heile dette poetiske livsverket er det. Dei grunnleggande motsetnadene blir haldne fast i dikotomiar som blir gjentatt og variert i stadig nye samansetningar og omgivnader: standhaftig og ikkje standhaftig, berettande og ikkje berettande, det frodig-asketiske og det trinne, (sol)lyset og (scene)glansen, det myndige og det umyndige, det frie og det ufrie. Med røter i telemarksk talemål har vår poet sakte, men sikkert smidd eit heilt eigenarta kunstspråk – ikkje eit kunstig språk! – for nettopp det han vil uttrykke, eit språk som både er tungt og lett, hardt og mjukt; som rykker det konkrete og det abstrakte ut av sine vanemessige hierarki og gjer det nærverande og synleg på ein ny måte. Det er eit språk han er aleine om i norsk lyrikk; det liknar ingen andre. " - Les mer her: http://www.samlaget.no/artikkel.cfm?id=1025

Poesi-Slam 2007

2007-03-26T10:22:00.000-07:00

TELEMARKS FØRSTE POESI-SLAM!
Skriver du dikt, raptekster, sangtekster, gåter, anekdoter, rim, limericks, regler, haiku-dikt, noveller, kåserier eller korte, korte romaner - kort sagt: En tekst av max. tre minutters varighet?
Da har du muligheten nå: Grip teksten og mikrofonen og gi alt for publikum!

Poesi-Slam er en konkurranse der alle kan delta, og kan beskrives som en blanding av diktopplesning, stand up og hip hop-battle der publikum er jury.

Hvor? Kjernehuset.
Når? Torsdag 12. juli, kl.19.

Poesi-Slammen på Gvarv er en del av NM i poesi-slam og vinneren her går videre til regionsfinalen i Drammen.

Verdas poesidag 21.mars

2007-03-21T03:36:00.000-07:00

Poesi er den vesle feilen som gjer at alt det galne blir rett. Det er den draumen...

"Innerst inne er du forbanna aleine..."

2007-03-01T17:19:00.000-08:00

Vidar Sundstøl besøkte Leonardos Øre torsdag 28.02. Det var for mange et hyggelig gjensyn med en utflytta innflytta Gvarvianer.

Etter to romaner som kretser rundt temaer som ensomhet ("om den ytterste utstøtelsens mørke") til refleksjoner rundt felles kulturell historie, har Sundstøl skrevet en kjærlighetsroman. I "Tingene hennes" (2007) er imidlertid kjærlighetssubjektet, kvinnen, fraværende. Nærværet i denne sammenheng, og som tittelen antyder, representeres gjennom tingene hennes. På denne måten tematiseres fravær-nærvær, frihet -uavhengighet. Fraværet blir på mange måter en betingelse for refleksjon rundt kjærlighet og avhengighet: Hva er egentlig kjærlighet? Er kanskje den voldsomme higen etter frihet og uavhengighet sterkt overdrevet i vår tid? For å være menneske, eller bli et menneske må man være avhengig av andre, mener Sundstøl. Men det er en avhengighet hvor mye hele tida står på spill, og som også medfører en risiko for å miste. Hvor godt kan man forresten kjenne et annet menneske?

Sundstøl gikk på forfatterstudiet i Bø i 1987.